Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€10 Anarkismen.
optræder Staten som en Slags Overhøjhed over de stridende Parter;
teoretisk skal den mægle imellem dem eller endog beskytte den
svagere; praktisk derimod har Statens Myndighed altid væsentlig tjent
og maattet tjene den stærkeste Klasse til at udbytte og nedtrykke de
i social Hensende svagest stillede, samtidig med, at disse bar
maattet forsyne den med de Midler, i Form af Produkter eller
Penge, og de Mennesker, i Form af Soldater og Politi; hvormed
den hævder sin Magt udadtil mod andre Stater, indadtil mod
de besiddelsesløse. Dette gælder saavel om det mest
despotisk regerede, absolute Monarki, som om den fri demokratiske
Republik. Den borgerlige Stats saa meget udskregne
Ikke-Indblanding (laisser-faire) gælder kun, hvor Talen er om at
beskytte den besiddelsesløse Arbejderklasse. „Alle de store Formuer
i vore Dage er samlede ved Statens Seen igennem Fingrene, om
ikke ved dens direkte Medvirkning. Jomfrujordens Plyndring i
Nord- og Sydamerika, Jærnbanemonopolerne, Suez- og
Panama-kanalen, Pacific- og Kanadajærnbanerne, Bank-, Mine- og
Børs-spekulationsmonopolerne; Koloniernes Udbytning, som alene sætlei
den store industridrivende i Stand til uhindret at udstrække og
bevare sit Herredømme — over alt møder man Staten, som
hjælper med til Dannelsen af Millionærerne og Millionærernes
Formuer. I vore Dage som i Middelalderen laver Staten de store
Formuer"1). Og paa den anden Side: „Lige siden Lovene om
Arbejdernes Sammenslutninger under den store franske Revolution
og de drakoniske engelske Love mod strejkende, som man hængte
i 1813 og sendte i Tugthuset i 1848, og indtil vore Dages
Nedskydninger af Arbejdere i Fourmies, i Belgien, i Spanien, i Italien
og i Schweiz, eller Trusler imod dem, som Kanonbaadene paa
Hulls Red og Wilhelm II’s Løfte om at nedskyde
Bjærgarbejderne-bestandig har Staten taget Kapitalisternes Parti mod Arbejderne.
Den har i fuldeste Maal nedsablet og nedskudt Arbejdere; men har
den saa meget som givet deres Udbyttere en Dragt Prygl1)’’*
Men til Trods for sin store Magt har Staten ikke kunnet undgaa
sin Skæbne, „en galoperende Opløsning og nær forestaaende Fallit*.
„Folkene, særlig de romanske, stræber allerede efter Provinserne?.
Kommunernes, Arbejdergruppernes Selvstyre. De europæiske Staters
samlede Gæld overstiger allerede hundrede Tusinde Millioner;
hvis deres samlede Indtægter udelukkende anvendtes til at dække
l) Kropotkin, Les Temps Nouveaux 45 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
