Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen.
617
denne Gæld, vilde de ikke være tilstrækkelige til at gøre dette
i femten Aar. Og stadig vokser Gælden. Thi hvo der siger
fStatfi, siger „Krig*, og Krigen det er Arbejdsløshed, Krise,
forøgede Skatter, ny Gæld. Og hver Krig er et moralsk Nederlag
for Staten, selv den sejrende. Se blot hen til den Gæring, der
siden 1871 har grebet Sindene hos den store Befolkning i
Tyskland som i Frankrig; Militarismen dræber Staterne. Og ved Siden
af Krigene udad til, Krigen indad til. Overalt gør det
misfornøjede Folk Oprør, som fuldstændig optager de herskendes
Opmærksomhed. Det er ikke Principer og Hensyn til det offentlige
Vel, men kun Hensyn til Kampen mod "Folket for at bevare
Forrettighederne, som gør sig gældende i Lovene og
Regeringshand-lingerne. Alt dette, som vilde være nok til at ryste de stærkeste
politiske Legemer, foregaar i Europas Stater, som efter historiske
Love er paa deres Hælding, hvis politiske Organisation ikke mere
svarer til de moderne Produktionsformer, og som indbyrdes
sønderriver hverandre. Selv den roligste Filosof skimter Glimtene af en
stor Revolution, som nærmer sig1)". Statens Afskaffelse er derfor
for Anarkisterne kun en naturlig Følge af den for vore Øjne
foregaaende Udvikling2).
Statens Brøst og Mangler vilde ikke forsvinde, om den
kapitalistiske Ståt blev afløst af en Arbejderstat under hvilken som
helst Form, hvor Majoriteten skulde kunne træffe Afgørelser, altsaa
give Love, ogsaa for Minoritetens Vedkommende. En Majoritet og
en Minoritet vilde igen være to ny Klasser med modstridende
Interesser og deraf følgende Forviklinger. Derfor ingen
Majoritets-herredømme og ingen Love. Loven er den tredje Autoritet, hvis
Altere Anarkismen vil omstyrte. „Da Samfundet havde begyndt
at spalte sig i to fjendtlige Klasser, den ene, som søger at grunde
sit Herredømme, den anden, som vil unddrage sig dette, opstod
der en Kamp. Sejrherren skyndte sig med at fastslaa den
fuldbyrdede Kendsgerning og stille den udenfor al Diskussion, at gøre
den hellig og ærværdig ved alt, hvad de overvundne kan have
Ærbødighed for, og Loven viser sig, bekræftet af Præsterne og
forsvaret af Krigernes Køller. For at skaffe Loven Lydighed, sam-
1) Kropotkin, Paroles, S. 9 ff. a) Ogsaa Socialismen mener, fra en lignende
Kritik og Opfattelse af Statens Historie, at Staten har udspillet sin Rolle:
se Engels, Der Ursprung d. Familie, des Privateigentliums u. d. Staates
S. 134 f. Socialdemokratismen derimod soger at bringe Storindustrien
og Samfundets andre Funktioner i Statens Hænder.
Tilskueren. 1S94. iij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
