- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Aug. Fjelstrup: Fra et Ophold i Tanger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

631 Fra et Ophold i Tanger.



alt for paafaldende Maade havde vist sin Interesse for Brittens
Tegnebog.

Som sidste Trumf kom den enøjede endelig frem med et
Dusin temmelig stærkt medtagne Visitkort, der mere eller mindre
læseligt viste Navnene paa forskellige Europæere, som hvis Fører
han til deres fuldkomne Tilfredshed havde fungeret, og navnlig
gjorde han mig med megen Selvfølelse opmærksom paa en tysk
Naturforskers Kort med den Tilføjelse, at det havde været hans
ganske specielle Ven.

Jeg gjorde til sidst de to Herrer begribeligt, at jeg vel agtede
at blive i Tanger nogen Tid, men ikke havde i Sinde at engagere
nogen bestemt Fører; dog skulde jeg nok ved Lejlighed benytte
mig af deres værdifulde Assistance. Det lykkedes mig da ogsaa at
faa dem til at forsvinde, men saa godt som hver eneste Dag havde
jeg den Fornøjelse at se først den ene og umiddelbart efter den
anden dukke op i Nærheden af mig, idet de aabenbart holdt nok
saa skarpt Udkig med hinanden indbyrdes som med mig.

Da alle Værelserne paa det lille Hotel var optagne af
Repræsentanter for omtrent en halv Snes forskellige
Nationaliteter, kom jeg til at bo lige i Nærheden hos en særdeles flink,
spansk Jødefamilie og spiste saa paa Hotellet, hvis Table d’höte
endogsaa tiltrak enkelte Maurere, som øjensynligt morede sig over
det kosmopolitiske Selskab.

Den ulykkelige Mohamed, Hotellets arabiske Tjener, som t
brandgult Kostyme med rød Fez paa sit glatragede Hoved, vartede
op ved Bordet og just ikke var noget Sprogtalent, men desuagtet
skulde forklare Gæsterne, hvad det var, han serverede, løb
regelmæssigt sur i de forskellige Sprog, indtil han var bleven saa
konfus, at hans eneste Svar var et aldeles hjælpeløst Smil og en
betegnende Rysten paa Hovedet.

Adskillige af Retterne kunde nok trænge til en Kommentar,
En Mængde forskellige Havdyr serveredes saaledes her som for
øvrigt overalt i Middelhavslandene, dels i raa Tilstand, dels
tilberedte paa forskellig Maade, og i saa Tilfælde vanskeligere at
kende. En Del af dem kendte jeg dog allerede fra Sydfrankrig
og Spanien.

Saa godt som alle Fisk af nogenlunde rimelig Størrelse
spises. Mindre Hajer og Rokker, blandt disse ogsaa den
saakaldte „elektriske Rokke", som fra et Par ejendommelige Organer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free