Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Harald Høffding: Immanuel Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656
Immanuel Kant.
Friederich Wilhelm II, og hans Efterfølger fulgte en mere frisindet
Politik. Kant optog nu igen sin religionsfilosofiske
Forfattervirksomhed og offentliggjorde Kabinetsskrivelsen og sit Svar paa den.
-Denne hele Historie er et oprørende Eksempel paa, hvorledes
borneret Fanatisme ofte forsøger at standse det fri aandelige Lir.
Heldigvis lader dette sig ikke standse — og med det oprørende
forener sig det latterlige. De, der har forgrebet sig paa Kants
ærværdige Skikkelse, har faaet deres Plads i Historien ved Siden
af dem, der forgreb sig paa Galilei og tvang ham til at sige, at
Jorden staar stille. Aanden staar lige saa lidt stille som Jorden. —
Kants sidste Levetid var en langsom og sørgelig Opløsning
af den Tankekraft, der havde virket saa utrætteligt. Erindring
og Kombinationsevne faldt bort; Tvangsforestillinger, især Remser
og Melodier fra Barndomsaarene, trængte sig frem; uhyggelige
Drømme om Natten og rastløs Uro om Dagen plagede den gamle
Mand. Han led — som man har formodet — af en
Hjernesygdom. I de gode Mellemrum sad han ved sit Skrivebord for
at arbejde paa et sidste, afsluttende Værk, af hvilket nogle
Brudstykker er bevarede. Det bærer Affældighedens Præg; ved Siden
af enkelte geniale Glimt er det fuldt af Gentagelser fra tidligere
Skrifter. — Til sidst kunde han ikke udtrykke, hvad han vilde,
men kun fremstamme enkelte Ord. En Gang søgte han forgæves
at udtrykke sin Taknemmelighed overfor sin opofrende Læget
og da en yngre Ven, der stod hos, udtalte, hvad han mærkede.
Kant mente, kom Følelsen endnu en Gang til Gennembrud hos
den gamle Filosof, idet han fik Luft i de Ord: „Das Gefühl fur
Humanität hat mich noch nicht verlassen!" Det var som et
Symbol paa hans lange Liv i Begejstring for Menneskeheden og
i Arbejde for dens Udvikling. Den 12. Februar endte den lange
Henvisnen. Der slukkedes da et Liv, som vel ikke frembød store,
romantiske Episoder, men som var stort ved at være viet Udviklingen
af Tanker af dyb Betydning, Tanker, der i det Aarhundrede, som
siden er gaaet, har virket i Verden under mange Former og
gennem mange Mellemled — selv hos mange, som maaske aldrig
har hørt hans Navn nævne.
Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
