Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
En Vagabond.
benklæder, og bag ham i Krogen under Tagskraaningen stod paa
Gulvet et Vandfad og to snavsede Tallerkener.
Han var høj og bredskuldret og førladen, med store
Lemmer, men Haanden, som holdt Smørekanden, var smal og spinkel
og hvid i Huden, og han sad og saa paa Maskinen med to blaa
Barneøjne, og hele hans skægløse Ansigt var ét godmodigt, stille
Smil, som lo han bestandig indvendig. En Gang imellem, naar
han blev træt, pustede han, og saa blev hans Mund en Tid lang
staaende aaben, og Smilet forsvandt, og hele den svære
Skikkelse i de luvslidte Tiggerklæder sad sammenfalden og maabede
som en Hund, der døser.
Han havde bøjet Hovedet tæt ned over Maskinen og saa
besindigt efter ny Smøresteder og spidsede, mens han ledte, sine
brede Læber og fløjtede ganske sagte. Pludselig, som han sad
krummet, med Hovedet paa skraa, og saa Maskinen efter
indvendig, slog hans Fløjten om i en blød Fugleklukken, der steg og
blev til runde Strubeslag, og et Øjeblik efter strømmede ned over
Maskinen og ud i Aftenen en Drosselsang saa fuld og klar, som
steg den fra en Grantop i Skoven. Han blev ved og blev ved,
og da han langt om længe løftede Hovedet og tav, var der ganske
stille, inde i Kammeret og ude. Spurvene i Tagrenden var hørt
op at pippe, og man hørte deres Trippen over Rendens Zink.
Saa kom paa en Gang nede fra den dybe Gaard et Barns
forbavsede Raab.
— Mor! hvad var det?
Og i det samme skingrede etsteds i et aabent Vindue en
Kanarifugl løs i smeldende, ustandselig Sang.
Han saa hen paa den unge Kvinde.’ Og de lo begge to
ungt og overgivent og saa leende paa hinanden.
— Ja, det kan du! sagde hun omsider og begyndte at
vippe med de nøgne Fødder i Lakskoene.
— Det er akkurat saa forfriskende som at komme i Vandet,
ikke sandt, saadan en lille Trille! sagde han og strakte sine store
Lemmer.
— Det er Tossestreger! svarede hun. Men de kan jo være
meget gode for saadan en som du.
Han saa hen paa hende med et stort Smil.
— Sikke nu noget at sige! sagde han. Kan du ikke
engang være taknemmelig, naar man byder dig paa en Forfriskning.
Har du det for hedt endnu, saa smid Særken!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
