- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
659

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Vagabond.

659

— Puh! svarede hun og viftede sig for Brystet med de
aabne Særkeflige t — de har nok ikke forbedret dig stort derinde
i Hullet.

Han lagde Hænderne paa de lappede Bukselaar og gned
Haandfladerne frem og tilbage og gyngede med Overkroppen.

— Hvad Fanden skulde de forbedre? sagde han. De forærer
en allenfals ikke ny Laksko med Sløjfer!

Hun kastede sig tilbage mod Væggen, saa Fødderne med
Lakskoene vippede i Vejret.

— Er du jaloux paa Jespersen, lille Asmadæus! lo hun.

Han drejede Hovedet og saa ud paa den lyse Aftenhimmel

og begyndte saa smaat igen at klukke og fløjte, men holdt
stilfærdigt op.

— Kys du bare Jespersen, sagde han, han slider ærligt
for det.

— Ja det ved Gud han gør! svarede hun rapt og fast og’
rejste sig.

— Ja det ved Gud han gør! gentog han sløvt og sad og
stirrede hen for sig. Saa saa han pludselig hen paa hende med
sine store, stille Barneøjne.

— Har 1 faaet alting i Orden, mens jeg har siddet?
spurgte han.

Hun stod og vendte Ryggen til ham, bøjet over Sengen,
som hun med lange, hastige Armbevægelser ordnede.

— Han gifter mig! svarede hun fast og rapt som før.

— Ja ja da, gratulerer! sagde han langsomt, og saa
smilede han.

— Kommer saadan en Slave som jeg med til dit Bryllup,
Signe? spurgte han.

Hun vendte sig hurtigt imod ham.

— Du skal ikke sidde her og gøre Nar af nogen! sagde hun
kort og føjede lidt efter til, fredsommeligt og godmodigt, — der
bliver jo aldrig Menneske af dig!

Han drejede sig om paa Stolen og sad med sin store Favn
udbredt imod hende.

— Nej, ikke mere end der er, Gud ske Lov! sagde han
med straalende Øjne. Hvem skulde gøre det? Det maatte være
en mægtig Abekat. Nej, jeg kan ikke gifte dig, — men, lige
meget, Signe! vil du med i Skoven?

— Har du Penge? lo hun.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free