Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
En Vagabond.
— Nej, men du! sagde han og føjede i det samme til: Det
er saa forbavsende længe siden, jeg har lugtet grønne Træer og
faaet Fuglesnavs paa Frakken. Skidt med Pengene! Nu er
Vejgrøfterne fine og Kornet saa højt, at Rævene træder Stier. Lad
os gaa med det samme, Signe! sagde han og rejste sig og gik hen
til de aabne Vinduer og lagde sin flade Haand paa Tagstenene
udenfor. Nu er Lummerheden af Luften! føjede han til og vendte
sig atter imod hende.
— Jeg skal sy, sagde hun træt.
— Du tør maaske ikke for Jespersen, mumlede han. Sikke
nogle Mennesker I er!
— Jeg skal sy, gentog hun.
— Ved du, hvad du skal? sagde han og saa glad paa hende.
Du skal tage et Par af de Bukser der og gaa ned om Hjørnet og
sætte dem. Saadan en lille Tur i fri Luft er meget mere værd
end alle Vorherres bedste Bukser og Erkeenglenes med, — at sige,
naturligvis, hvis du ingen Penge har.
— Jeg har Penge! svarede hun mut.
— Saadan skal det være, Signe! lo han. Kan du høre,
hvor Svalerne futter Fornøjelse af oppe under Himlen. Hvor
mange har du?
— Hvad kommer det dig ved, Tyveknægt! lo hun.
— Det er ogsaa det samme. Tror du ikke, jeg kender
Kilderne? Vi gør det mageligt uden Penge. Penge, det Skidt!
Tør du ikke, saa tag ham med, Jespersen, bad han. Her er alt
for forbandet her inde mellem alle disse Tage og Brosten og
Kælderhalse, akkurat som oppe i det lille Gemak paa Raadhuset,
bare med lidt flere Dekorationer. Er det et Ord, hvad?
Hun bøjede Overkroppen let frem imod ham og stod og
saa ham ind i hans brede Ansigt.
— Skal du absolut rende, ligesom du kommer ind ad
Døren? sagde hun.
— Naa saadan! lo han og gik frem og slog Armene om
hendes Ben og løftede hende op, saa hun sad paa hans Arm.
Det er jo bare, fordi jeg ikke kan lide fire Vægge. Skal jeg
kvidre lidt? Hør engang! sagde han og begyndte ganske sagte
en Strøm af smaa, hurtige Lærketriller. Kik nu op i Luften,
afbrød han, og se, om du kan se den! Og saa kvidrede han
videre. Nu er den højt, højt oppe! afbrød han igen. Kan du
lugte Kløveren og Køerne og hele den store, aabne Mark? Og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
