Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Vagabond.
661
kvidrede paa ny, ustandseligt, til hun pressede sin Haand mod
hans Mund
— Av! skreg hun og slog ham paa Kinden og vred sig
ned. Han havde bidt hende i Haanden.
— Ja, ja! sagde han og strøg sig over Munden med Bagen
af sin Haand. Tak for Mad, Hr. Assessor! og Gud velsigne Dem,
Hr. Pastor! De er lige godt et Par slemme Klodrianner begge to,
og du med, Signe! 1 render her inde i Byen og synder daglig
mod jeres Vorherre og bilder hinanden ind, at 1 skal rode fra
Morgen til Aften med Næsen i Jorden, og kalder det at arbejde
og lader Skov være Skov og Græs Græs og kan ikke engang se
paa Solen, hvad Tid paa Dagen det er. Den bliver slem for jer
en Gang, naar den gamle begynder at spørge jer ud, om 1 nu
ogsaa har været rigtig taknemmelige for alt det, han har lavet jer
derude langs Vejene. Kan I klare det Forhør, hvad? Og saa skal
det hedde sig, at det er mig, som synder, fordi jeg kniber et Par
af jeres grimme Bukser, som han ikke har lavet jer og ikke har
noget at gøre med* eller en lille fjollet Mønt, som ikke kan købe
sin Mand den bitterste Slik Solskin. Saa kan I jo staa der og
ræbe med jeres mætte Kværke og bilde jer ind, at jeres brede
Buksevidde glæder ham, og lugte til jeres fine Lommetørklæder,
mens den gamle for Skams Skyld skælder en anden en ud, fordi
han ikke kunde faa Tid til at blive Præst og Assessor, men
maatte føjte Landet rundt og tigge Husly hos Myrerne og ligge
Muldvarpeskud flade om Natten for at kunne nikke til Stjernerne
og vise Solopgangen et glad Ansigt! Og saa kommer jeg her,
ligesom de har sluppet mig ud fra Laaseværket deroppe og stikker
lige sporenstregs op til dig, og saa har du siddet og syet hele Dagen
og skal slide igen! Gaar du ikke med, Signe, slikker jeg Smørelsen
af Maskinen, det ved Gud jeg gør!
— Ja, sagde hun med et Suk og knappede Særken over
Brystet, du har godt ved at præke, men saadan er vi nu ikke
skabte alle sammen.
Han saa forbavset paa hende.
— Er der gaaet Gudelighed i dig? spurgte han. Eller er
det de skidt Sko og Jespersen.–Vil du vente en lille Time
paa mig, skal jeg skaffe en flunkende fin Kjole — —
— Lad nu være! afbrød hun ham hurtigt. Du skulde
hellere skaffe dig noget Arbejde, din lange Drivert, saa kunde
man altid have nogen Fornøjelse af dig.
Tilskueren. 1894. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
