Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
En Vagabond.
Furerne, og nede i Engene gik Mænd og slog eller vendte Høet
med lange River eller slæbte det sammen i Ståk. Langt ude
over det grønne Land flyttede sig de sorte Menneskepunkter, og
inde over Kløvermarkerne stod Kvæget i stille Rader.
Han gik paa den stenlagte Landevej og saa paa det alt
sammen og gik det forbi og smilede bestandig. Og han raabte
sin Hilsen ind til Folkene paa Markerne ved Vejen, og de
standsede i deres Arbejde og saa efter ham og lo. Og han lo som de,
men uden at se paa dem, lo til Vejen og Træerne og til den
blaa Luft.
Den fedtede Hat sad i Nakken, og han spændte sit brede
Bryst. Han hilste disse trællende Mænd og Kvinder som deres
Herre og raabte sit: God Morgen, Børn! til dem med en Stemme,
som sang af sikker Glæde. For alt dette grønne og al denne Sol
hele dette Land, saa langt han kunde se, og denne Duft og
Lærkesang, hele denne Sommerdag, fra Himlen der oppe og helt ned
paa Bunden af Grøften, var hans. Han saa sig den til og lugtede
sig den til, den sad inde i ham. Og alle disse Mennesker, de gik j
blot der og pyntede for ham og pillede for ham og kaldte i deres
Dumhed alt dette for deres, fordi de havde Lov at træde paa det,
og fordi det gav dem Mad.
— Mad! sagde han halvhøjt og aabnede Munden og strakte
Tungen ud og bøjede den, som slikkede han Solskinnet af Luften,
og smeldede saa et Par Gange med Tungen mod Ganen.
Ude foran ham voksede Tage frem i den grønne Klynge
omkring Kirken, og hvide Gavle, som laa i Sol, skinnede over
Løvet. Langs Landevejen begyndte sirlige Villaer med sirlige
Haver at lukke for Markerne bag dem. Poplerne hørte op, og
Grøften slåp, og i Stedet løb et gruslagt Fortov med Olielygter
paa høje Træpæle ned langs låve Huse.
Han standsede et Øjeblik og saa ned over den brede,
solhvide Gade, hvor Smaapiger trillede Barnevogne frem og tilbage
foran Husene, og Børn laa og legede i Støvet. I den stille, bede
Luft ringede en Butiksklokke, og fra en Smedje sang Ambolten
under hurtige Hammerslag. Sollyset sydede i Pigernes Kjoler og
blinkede i en Vogns blankslidte Hjulringe.
Et Øjeblik stod han stille. Saa drejede han ind paa en Sti.
som løb bag om de yderste Haver op imod Skoven.
Han gik foroverbøjet med aaben Mund og saa ned.
Udenfor de låve, aabne Døre stod Kvinder og vadskede; hvidt Linned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
