Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Vagabond.
667
haug over Hækkene, og han kom forbi faldefærdige Trapper, paa
hvis solhedede Stentrin Børn sad og døsede i Varmen. Ude fra
en Mark, hvor Græsset laa paa Skaar og tørrede i Solen,
strømmede Høduft ind over Stien og de smaa Haver, ind mod de
hvidkalkede Længer og mossede Straatage. Stien støvede under hans
Trin, og summende Insekter sejlede i Solskinnet omkring ham.
Saa stod han i Skoven.
Han rettede sig igen og saa sig hastigt tilbage. Saa
smækkede han med Tungen og slog Knips med Fingrene, snurrede
rundt paa Hælen med Øjnene mod de grønne, dybe Bøgekroner
og drev rank og nynnende frem ad Stien mellem Stammerne.
Høduften var borte, Solen naaede ikke igennen Løvet. Et
svalt, grønt Lys bredte sig over Stien og Skovbunden, og smaa,
buttede Fuglekroppe strøg forbi ham blødt og tyst som Smaafisk
gennem grønklart Vand. Det kvidrede fra Skyggeskjul og fløjtede
fra Løvet over hans Hoved, nede og oppe sang det, og langt inde
i Skoven, bag høje, løvsvulmende Kroner, kukkede en Gøg sindigt
og sommerlunt.
Han strøg fra Stien ind over den urtegrønne Bund og
kastede sig til sidst under en gammel, mosbarket Bøg. Over han\
hang Bladene blanke og si ille, og ind imellem Løvet skød sig de
graa Grene og blev tyndere og tyndere, og øverst oppe blaanede
Himmelen ren og dyb og fjern over Toppenes tusinde sagte
vippende Blade.
En Tid lang laa han og stirrede. Saa flød langsomt alt
dette grønne sammen for hans Øjne, og han faldt i Søvn.
Da han vaagnede igen, var han stiv i Lemmerne, og hans
Tunge klæbede sig til Ganen tør og brændende. Han satte sig
over Ende, strakte sig og saa sig om.
Rundt om ham stod den stille Skov, over ham hang det
grønne Løv, men Fuglene sang fjernt og sjældent, og Luften var
hed og tung og tør.
Det var ud paa Eftermiddagen, og han var sulten og
tørstig.
Etsteds inde i Skoven hørte han Børn raabe og le.
Han rejste sig og gik efter Lyden og saa i en Lysrling en
ung Dame sidde i Skyggen af en Eg og hækle, og to Børn, en
Dreng og en Pige, løb legende over Græsset.
Han gik nærmere og holdt sig inde mellem Stammerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
