Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Viggo Stuckenberg: En Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
670
En Vagabond.
træt af Sol og Sult og Tørst * og sov, til Natten var inde og
Maanen skinnede over Skoven.
Da han vaagnede, var hans Klæder klamme af Dug, og
hans Ben vaklede under ham, da han rejste sig. Over ham stod
Løvet sammenvokset i sorte Flager, og rundt omkring i det
fugtige Mørke blussede hvide Stammepletter i Maanelyset, og inde
mellem Stammerne løste Bundens dybe Skygge sig i taagede
hvide Lyssletter. En Nattergal slog etsteds inde i den fugtige
Løvnat, og idet han rejste sig, strøg en Ugle ud fra Mørket og
forbi ham i tyst og dunblød Skyggeflugt og blev lydløst borte.
Han saa sig om, vagt og usikkert. Tæt ved ham laa et
Flaskeskaar og tindrede grønligt under et Maanestrejf. Saa
skuttede han sig og drev langsomt og søvnig tilbage gennem det sorte,
duggede Bøgekrat. De vaade Blade strøg ham over Hænder og
Ansigt og kølede ham vaagen. Men han blev ved at gaa langsomt
og som uden Vilje og saa ned for sig.
Saa faldt paa en Gang Maanelyset fuldt og hvidt ned over
ham, og Luften fyldtes af muldent-duftende, dugget Støvdunst.
Han stod paa den smalle, maanegraa Vej foran
Villahavens Hæk.
Han lagde sine store Arme tungt ind over Hækken og
lænede sig ind mod dens tætte, sejt vigende Net af Grene og
saa ind over Haven og paa det stille, sovende Hus. En tung
Duft af Jasmin og Roser strømmede mod hans aabne Mund, og
inde i en Busk klukkede og fløjtede en Nattergal ensomt i den
lune, svagt lysende Sommernat.
Ud mod Verandaen stod et Vindue aabent.
En Tid lang blev han staaende og stirrede. Saa rettede
han sig sindigt og halede op i Bukserne og spyttede og gik langs
Hækken hen til en Laage, som han dovent aabnede. Han saa
ned ad Havegangene og gik saa tværs ind over et Bed. Der
standsede han et Øjeblik og bøjede sig og strøg med Haanden
hen over Bedets vaade Blade. Saa smilede han.
— Jordbær! sagde hun halvhøjt og gik videre op imod
Huset og langsomt op ad Verandatrappen og hen til det aabne
Vindue.
Der #stod en Blomst i Vinduet. Han lagde begge sine
Hænder om Urtepotten og løftede den forsigtigt ud til sig og satte
den ned paa en Træbænk, der stod paa Verandaen. Saa bøjede
han sig ind gennem Vinduet og lyttede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
