Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Robert Browning: Ringen og Bogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686
Robert Browning: Ringen og Bogen.
lide. Nu vil han i Treenighedens Navn sige Sandheden og
forsvare sin uregelmæssige Gerning.
Slægtens Fattigdom og Verdens Modgang havde gjort ham
til en barsk og streng, men ærekær Mand. Man bebrejder ham,
at han havde købt en Kone som et Stykke Kvæg. Det var en
ærlig og lovlig Handel. Han gav sin Adelstand; havde den ingen
Værd ? Hvorfor regnede Samfundet den da for kostbar og vigtig?
At han udgav sig for velhavende var uvæsenligt; det var hans
Fornemhed, der blev falbudt og eftertragtet, og Pietro og Violante,
hvem Handelen mest angik, klagede heller ikke før bagefter, da
de mærkede, at de havde kastet Benet bort for Skyggen og
faaet Grevehusets strenge Tarvelighed i Stedet for Borgerlivets
Vellevned.
Men da han købte Pompilias Legeme og Penge, hvad
ventede han éig da af hendes Sjæl? Ærlighed og Lydighed
naturlig, — at hun skulde føje sig efter ham. Naar han køber et Træ.
køber han ogsaa Nattergalens Sang deri. Ja, men han var
gammel, og hun var ung, og Piger vil ha’ Drenge! Er det
Meningen med at gifte sig? Saa lad være at synge om det kyske,
rene Ægteskab, sæt i Stedet en Raahed, saadan som Drengene
tegner paa Muren ved Foraarstid. Han tænkte ædlere om
Kvinderne; det var ikke et ungt Mandfolk, de først og fremmest
attraaede.
Hvad ventede Pompilia sig af Ægteskabet? At Guido skulde
elske hende? Hvorfor ikke, at han skulde møde med
Provenceroser paa Skoene, Fjer i Hatten og en Trio paa Guitar! Ja, hvis
en hed og dejlig Kvinde kom og bød ham sin stormende Elskov
og vovede sit Liv og sin Ære for hans Skyld, saa kunde han
mulig i en Krog af sit Hjerte finde en Kærlighed af samme
Styrke. Men her! Her er blot Tale om et Ægteskab, vil d’Herrer
erindre, — om det rent hverdagsagtige. Hans Pligt var i dette
Forhold at være Husbond og Herre, Pompilias at underkaste sig
ham, søge at glæde ham og gøre ham mild, naar han var bitter.
Det var Kontrakten, og hun brød den straks. Hun vilde
ikke blive et med ham i Sjæl og Legeme, fandt, han var en
Djævel, gjorde fælles Sag med Forældrene, satte Himmel og Jord
i Bevægelse, klagede over hans Fattigdom, over at han plyndrede,
slog og myrdede dem, bagvaskede endog hans yngste Broder. —
Var det underligt, at han blev forbitret? Naar en Munk, dor er
viet til Kirken som Kvinden til Manden, piber over, at han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
