Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Niels Møller: Robert Browning: Ringen og Bogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689 Robert Browning: Ringen og Bogen.
Byrde. Han havde gjort, som Gud bød, og kunde atter aande
frit og rolig. Derfor vilde han nu ogsaa værge det Liv, han før
gladelig vilde mistet. Det kunde virke i Guds Kald paany. Og
han klyngede sig til Loven, som han iiavde gjort fra først.
Han ender med en indtrængende Bøn til Dommerne om
at frelse ham. De skal give ham hans Liv og Frihed, hans gode
Navn og Borgerret tilbage, saa hans gamle Moders Hjerte kan
briste ved hans Bryst, ikke over hans navnløse, nøgne Gravsten,
— saa hans yngste Broder, den sjælebrudte Yngling, den
rædselsslagne Altertjener, atter kan faa Tro til Sandheds og Retfærds
Sejr. De skal give ham hans Søn, for at de to sammen kan
vandre mod ny Tider og bedre Dage. Naar der saaledes atter
er kommet Lys i hans Hus, vil han sætte Sønnen ved sin højre
Haand og berette ham, hvilket overmenneskeligt Værk hans Fader
har udført i Lid til Gud og Loven. Hvis Sønnen da bøjer sig
ned for at kysse hans Haand og skræmmes ved Synet af
Pinsels-mærkerne, vil han smilende svare: Det var blot et tilfældigt
Uheld, et Fejlgreb af Torturjærnene, mens de søgte efter
Sandheden.
I det samme Værelse forhøres dernæst Caponsacchi. Retten
har kaldt ham til Rom og ønsker atter at høre hans Beretning
om Flugten. Da han første Gang fortalte sin Historie, stod han
forlegen og nølede med sine Svar. Nu taler han hurtig og vredt
og anklagende. Han elskede Pompilia som en troende tilbeder
en Helgen, og Budskabet om, hvorledes hun er myrdet, har gjort
ham vild af Sorg og Harme. Hans Tale strømmer ud som et
langt Smertensskrig; han har Møje med at tvinge sig til at
fortælle; Tanken springer saaret til Side. Men det gælder om at
vise, hvor ren og uskyldig hun var, og han kæmper sig lii Ro
for hendes Skyld. Han gør Rede for sit eget Liv. Han har
været en Gæk og Laps og Nar, men ingen Hykler; naar han
levede som en Mand af Verden, fulgte han kun sine overordnedes
Forskrifter. Og der var i ham en Attraa efter et højere Liv; den
behøvede kun en Tilskyndelse for at springe ud i Blomst. Han
saa Pompilia i Teatret, og hendes sært sørgmodige Skønhed vakte
ham, saa han fik Afsmag for sit gamle Livs Tomhed; han søgte
Ensomhed og Studier og væmmedes ved de høje gejstliges
verdslige Liv og døde Slendrian. Da kom der Breve til ham i
Pom-pilias Navn; de lød paa, at hun var forelsket i ham og bød sig
frem til hans Elskov. Han var straks klar over, at de stammede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
