Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Robert Browning: Af „Ringen og Bogen“ ved Niels Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af „Bingen og Bogen".
(Slutningen af Guidos sidste Forsvarstale.)
...........Saa lad Døden sone!
Saa ender Fejl og de, der fejled, — ender
for mulig at ta’ fat paany — hvad ved jeg? —
Men vær blot vis paa: ingen Straf og ingen
bagvendt, barnagtig, plat umulig Pine!
men slig en Skæbne, som Ovid forkyndte:
Byblis in fluvium, lad den svage Sjæl
ende som Kilde, sed Lycaon in lupum,
men lad den stærke blive Ulv for evig!
Gør den Pompilia til en Smule Bæk,
skabt til at spejle Breddens Gaaseurter,
lad mig bli’ Ulv, og hel og mæt engang
svælge i det, som nu er Ulve-Attraa,
men tvinges alt for haardt af Mands-Naturen,
jeg har til Hælvten i mig, — vokse ud
af Mandens Ham og mætte Ulvens Hunger, —
saa kan jeg siden blive Mand paany
for Alvor, helt ud Mand. Er Remsen rigtig?
Skabt, vanskabt, omskabt, genskabt, færdigskabt!
Den ærlige Drift, som Livet tvang og hemmed,
lad den i Døden bruse synlig frem
i Jubel-Bølger: som den kvalte Ildbæk
slynger sig gennem Sten og Malm med Møje,
pint og til Pine, hadefuld og hadet, —
til den forfulgte lukkes ud af Jorden:
men faar den Luft og blusser frit paa Bjærget,
skønner man, det var intet vanfødt Jærtegn:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
