Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728 Folkekirken og dens Fremtid.
Modstandere de bitre Anklager i Munden. Kundskabstræet paa
godt og ondt bærer fremdeles de skæbnesvangre Frugter.
Oplysningen vækker Reflektionen, hvori Umiddelbarheden forsvinder.
Man kan længes tilbage til „den enfoldige Barnetros* skønne
Paradis, men Udviklingsloven, den altbeherskende, maa man bøje
sig for.
Er Bønderne den folkekirkelige Skanses paalideligste
Besætning, saa er Socialisterne dens ivrigste Angribere.
Grundene hertil er kun alt for indlysende, — er egentligt alt paaviste i
det foregaaende. Alle de Grunde, som bevæger Magthaverne og
de Samfundsklasser, hvorfra Magthaverne udgaar, til at vaage
over en Folkekirke som den nuværende, maa ægge den
besiddelsesløse Arbejderstand, Proletariatet, op imod den.
„Som Institution har Folkekirken været holdt i den
uværdigste Ufrihed14, lyder Biskop Martensens Klage over
„Minister-regimentet". Det af ham anbefalede Universalmiddel, Kirkeraadet,
har hjulpet mindre end intet, da Kirkeraadet kun ligesom er den
Ildtang, hvormed Regeringen rager sine Kastanier ud af Ilden, det
Skærmbræt, i Ly af hvilket Ministerregimentet mere ugenert kan
foregaa.
Den middelalderlige Pavekirke vandt Folkenes Hjerter, fordi
den gjorde sig til Værge for de smaa og svage og var, efter
Tidernes Lejlighed, Humanitetens Forkæmper. En Gregor den
store eller Innocens den 3die var en Tilflugt for alle dem, der
arbejdede og led ilde og veg ikke tilbage for at optræde mod
Jordens mægtige. „Det var godt at bo under Krumstaven*, sagde
de livegne Bønder. Overalt, hvor Kirkens Mænd har indtaget
denne Stilling, har de bundet Baandet mellem Folk og Kirke
fastere. At den engelske Statskirke har saa dybe Rødder, kan for
en ikke ringe Del forklares af, at det engelske Præsteskab gennem
sine øverste Tilsynsmænd under Revolutionen 1688 gjorde fælles
Sag med Frihedsvennerne, og dernæst af, at selv de højeste
kirkelige Embedsmænd i vore Dage ikke holder det for at
være under deres Værdighed f. Eks. at optræde som Mæglere
mellem Arbejdsherrer og Arbejdsgivere for at forebygge eller
ende en Strejke. — At tænke sig en dansk Biskop bemænge
sig med sligt!
I den protestantiske Kristenhed blev Landskirkerne
selvfølgelig under Absolutismen Enevoldsherskernes lydige Tjenerinde.
Ved den almindelige politiske Umyndighedsstand blev denne ,uvær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
