Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
731 Folkekirken og dens Fremtid.
har nedlagt sit konfessionariske Embede i den Anledning. — Den
Slags Fremtoninger synes at føre utvetydigt Bevis for, at det
skorter paa Samvittighedsfuldhed og Alvor i de højeste Krese, og
at selve Landets ypperste Gejstlige gør sig delagtige i en
forargelig Komedie med det, som burde være dem helligst, — alt
sammen for at tækkes Fyrsterne og deres Regeringer. —
Daar-skabers Daarskab, dersom man i Kirken ser Samfundets, — det
nuværende sociale Systems — fornemste Støtte.
Man bruger Kirken som Pyntekone for „Klasserne" og
som Politibetjent mod „Masserne". Carlyle, der fører samme
Anke, og som har talt Ord til sin Samtids engelske Kirke, der ikke
er faldne døde til Jorden, udbryder i „Past and Present": „Tænk
„dig et Menneske, som anbefaler sine Medmennesker at tro paa
„Gud, for at Chartistbevægelsen skal lægge sig og Arbejderne i
„Manchester bringes til roligt at væve videre. Denne Tanke er
„den rene Forrykthed!" Men det er denne Forrykthed, der gaar
for sig rundt omkring i Protestantismen. Sagde ikke gamle Kejser
Wilhelm, efter Nobilings Attentat, til sin Kultusminister: „Skaf mig
mere Religion i Landet!" Der slåp det ud!
I den dannede, velstillede Middelstand bærer man let over
med Uoverensstemmelsen mellem Forkynderens Lære ex cathedra
og det Liv, han fører, praktisk tillempet efter Virkelighedens Krav.
Proletaren har ikke saa let ved at komme ud over denne
iøjnespringende Uoverensstemmelse. Han vil bestandig opstille den
Fordring, at Vidnerne om ham, der nævnte Kærlighedsbudet
som Lovens Storbud, skal tale dette samme Bud ind i de
mægtiges sløvede Samvittighed. For Arbejderne, der i de lange
Timer i Fabrikens Støv og Kvalm maa bære Dagens Byrde og
Hede og dog ikke er i Stand til at betrygge sin og sines Fremtid
eller til at føre et ordentligt Familieliv, er Prælaten paa de mange
Tusinder og behængt med Ordner og Baand en uovervindelig
Forargelse. Det forekommer saadan en enfoldig Arbejder, at
Kirkens Hyrder for meget ligner Mænd i bløde Klæder og Rør,
der svajer hid og did for Hofvindene. Og siden en Mand som
S. Kierkegaard har haft det samme Indtryk, er der maaske noget
derom. Lad være, at en Del Uretfærdighed begaas mod mangen
Enkeltmand paa de øverste Trin af den kirkelige Rangforordnings
Stige, saa var det dog ikke til Skade, om vor Gejstlighed, især
dens Spidser, der slaar Tonen an, optraadte lidt mindre ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
