Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - U. Birkedal: Folkekirken og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733 Folkekirken og dens Fremtid.
uovervindelig Modbydelighed ved at lyse Lægmandsinstitutionen
saaledes i Kuld og Køn, som der fra den Kant forlanges.
Og Grundtvigianerne vil danne Frimenigheder, siden
Valg-menighedsloven ad administrativ Vej sættes ud af Kraft.
Arbejderbefolkningen i København og Købstæderne,
efterhaanden ogsaa paa Landet, vil træde ud. Hvilken stærkere
Demonstration kan der vel tænkes end en Masseudmeldelse af
„Kapitalismens* og „Udbytternes* Kirkesamfund, hvor Hykleriet og
Farisæiskheden har sin faste Borg?
En Landskirke har kun Berettigelse som Flertalskirke; og
naar Flertallet forlader den, er dens Dage talte i Demokratiets
Tidsalder. Af de tilbageblevne Medlemmer vil der være mange,
som — om end med Sorg og Bekymring — vil indrømme, at en
Mindretalskirke, underholdt af den hele Befolkning, er en
Urimelighed og Ubillighed, en aabenbar Ukristelighed.
Men en Kirkepolitik som den, der nu drives, vil rimeligvis
ikke længe kunne fortsættes. Om man turde haabe, at de ny
Mænd, der har afløst den estrupske Regering, vil være forstandige
nok til at „ændre Signalerne*. Det maa vise sig først og fremmest
derved, at i det mindste i de kirkelige Sager lyttes der til
Folkerepræsentationen og tages der med den varligst mulige Haand
paa Tingene. Man maa ikke gøre sig skyldig i Brutaliteten fra
Scavenius’s og Goos’s Dage. Man maa forstaa, at Kirkeraadets
Tilblivelsesmaade og den egenmægtige Fremfærd, det har tilladt
sig eller dog lagt Navn til, har skilt Folkekirken ved en Del
Sympati og vakt frikirkelige Tanker i en Lejr, Udtrædelseslyster
i en anden. Paa den Vej tør der ikke fortsættes, selv om man
vil lade Kirkeraadet bestaa og anvise det en begrænset
Virksomhed.
Kirkeministre med noget af Halls sikre Instinkt og lykkelige
Haand vilde endnu kunne udrette en hel Del til at raade Bod paa
de Misgreb, der er begaaede i Ministerabsolutismens Tid. Det er
ikke Kirkekommissioner med deres Forfatningsprojekter, endnu
mindre et Kirkeraad, som ved selve sin Tilværelse virker
irriterende, der har skaffet eller kan skaffe taalelige Tilstande i
Folkekirken, Folkets Kirke, til Veje. Det er fra Rigsdagen, under
Ledelse af frisindede og taktfulde Ministre, at vi har faaet løst
de Baand, som snærede og vilde have hidført en Sprængning ved
at bevares.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>