- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
741

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

741 Det national-liberale Parti.

kan være berettigede nok; men i Sammenligning med den
Tilstand, som fandtes i mange Aar efter 1814, maa det siges, at vi
endda lever i en gylden Tid. Statsbankerotten var en saadan
Tilintetgørelse af al privat og offentlig Formue, af al Tillid og
gensidig Fortrøstning, at den umuligt kunde andet end virke i høj
Grad lammende. Ser man efter, hvad der under hint Tidens
haarde Tryk aandeligt beskæftigede det danske Folk, hvad der
interesserede og sysselsatte dets Tanker, da finder man i forreste
Række saadanne Ting som den store Polemik mellem
Oehlenschläger og Baggesen, en Kamp, der ganske vist havde sit
litterære Værd, og som heller ikke har været uden Frugter i den
senere Udvikling, men som dog maa siges at have været et
forholdsvis lille Anliggende til at holde hele Nationen i Spænding
og dele den i fjendtlige Lejre. Saa var der Kampen mellem
Grundtvig som Ortodoksiens og H. N. Clausen som den mere
rationalistiske Religionsopfattelses Forkæmper. Ogsaa den tog
Interessen fangen. Men ud over dette var der intet paa det
aandelige Felt. Vil man have et slaaende Billede af denne den
aandelige Døds Tidsalder, finder man det tegnet med malende
Træk i Orla Lehmanns Skildring af „Kjøbenhavn i Frederik VI.’s
Dage« (Efterladte Skrifter, I, S. 205—233).

Pressen, som skulde have været det egentlige Udtryk for
Folketankerne, for Folkeønskerne og, om man tør bruge det
Udtryk, ogsaa for Folkeviljen, laa lamslaaet og bunden. Aviserne
dengang beroede i et og alt paa Privilegier. Til at stifte et
Trykkeri hørte der Privilegium; for at et Blad skulde være
berettiget til at forsendes med Posten, krævedes der Privilegium;
for at en Avis skulde kunne give sig af med udenlandske
Anliggender og meddele, hvad der skete i England, Frankrig, Sverig
eller Amerika og hele den øvrige Del af Jordkloden, atter
Privilegium; for at kunne optage Bekendtgørelser for Betaling, hvilket
er et meget nødvendigt materielt Led i hele Presseinstitutionen,
igen og ganske særligt kongeligt Privilegium. De priviligerede
Blade var Genstand for en administrativ Censur, for hvilken de
underdanigst maatte bøje sig, uden at de kunde gøre nogen som
helst Indsigelse. De øvrige Blade var underkastede en Censur, der
var endnu skarpere, og som man ikke engang altid kunde afvæbne
ved Eftergivenhed, men som i sit Følge havde Beslaglæggelser,
Domfældelser og deraf følgende Censur for kortere eller længere
Tid. De behøver ikke, mine Herrer, at gaa tilbage til Holbergs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free