Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752
Det national-liberale Parti.
De Tusinder, som dér gik sammen, havde kun ét Maal, kun én
Tanke, ét Hjerteslag, og saaledes vedblev det i Hovedsagen at
være under alle de følgende Aar.
Krigen begyndte med den heldige Træfning ved Bov,
og lille som Sejren var, var den nok til yderligere at forøge den
Begejstring, som havde grebet os alle. Derpaa fulgte dog snart
Nederlaget ved Slesvig den 23de April, og det var kun en ringe
Tilfredsstillelse, naar der senere i Sundeved og Dybbøl den 28de
Maj og 5te Juni blev vundet nogle smaa Fordele over Partier af
den tyske Hær. Saa fulgte i August Malmø-Vaabenstilstanden, i
sig selv en kummerlig Afgørelse, der blev fuldstændig parodisk
ved den Maade, hvorpaa de store tyske Magter opfyldte den, og
som gav hele Slesvigs Fastland til Pris for det slesvigholstenske
Parti. Men uagtet dette, samledes i Vinteren den grundlovgivende
Rigsforsamling, og efter faa Maaneders Arbejde havde den bragt
det dertil, at Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1849 kunde
vedtages og underskrives af Kongen. Denne Forfatning var ikke
det, det national-liberale Parti havde opstillet som sit Formaal i
de Dage, da Christian VIII døde. Det berømte Skrift af Clausen
og Schouw, der blev udgivet Dagen efler Kongens Død: „Ved
Thronskiftet 1848", havde opstillet som Formaal en Forfatning af
en ganske anderledes konservativ Indretning end den, der senere
blev gennemført ved Juni-Grundloven. Men Udviklingen gik frein
med Kæmpeskridt i hine Dage, og det var klart for enhver, at
efter at man havde kaldt det hele Folk under Vaaben, kunde det
ikke længere gaa an at indskrænke Valgretten, som jo er et af de
væsentligste Led i den hele konstitutionelle Bygning, alene til dem,
der var besiddende, man maatte udstrække den til langt større
Krese. Under Forhandlingerne i Roskilde Stænderforsamling om
den første Valglov var det egentlig Hall, der udtalte det Ord,
som forklarede hele Situationen, idet han sagde, at han vel havde
næret store Betænkeligheder ved den fri Valgret, som der nu var
Tale om at indrømme til den grundlovgivende Rigsforsamling —
og som senere blev fulgt ved selve Rigsdagsvalgene — „men i
disse Tider er Dage af samme Betydning som ellers Aar", og han
maatte derfor erkende, at der ikke nu var noget andet at gøre
end at gaa med til den fri Valgret.
Ogsaa den skandinaviske Tanke havde fundet Bekræftelse
under hine Aars Felttog. Norske og svenske frivillige
kæmpede under vore Faner Side om Side med vore egne frivillige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
