Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den national-liberale Parti.
261
billig Ordning mellem Tysk og Dansk, men kun dette, at Monarkiet
holdtes sammen, at hele det danske Kongerige, som det dengang
bestod, skulde vedblive at eksistere, idet man deri saa, som det
dengang hed, „en Paragraf i den europæiske Folkeret". Denne
europæiske Folkeret har vi faaet at mærke, saa ofte den gik imod
os. Hver Gang der skulde kunne være Tale om at appellere til
den, svigtede den os; navnlig i de tunge Aar 1863—64 eksisterede
den slet ikke mere; da var den afkræftet og aflivet af et System,
i hvilket Magten alene er Retten. Imod Danmarks og det Danskes
Ret stillede der sig „en europæisk Nødvendighed", og den
lænkebandt vore Hænder.
Nu kunde man imidlertid spørge, hvorledes det hang
sammen med, at det national-liberale Parti, naar det stod saa
bestemt netop paa Slesvigs Danskhed og den nationale Fordring,
som dertil knyttede sig, og naar det vidste, at for Europa var
Monarkiets Integritet det eneste vigtige, dog opstillede som sit
stadige Program: „Danmark til Ejderen", og hvorfor det ikke
hellere valgte at faa Slesvig delt efter Nationaliteter, saaledes at
det, der var tysk, gik sønder paa, til Holsten, og det, der var
dansk, nord paa, til Danmark. At saadanne Bestræbelser for en
Deling af Slesvig efter Nationaliteter gentagne Gange har været
oppe, maa jeg anse for bekendt selv for dem, der kun har et
flygtigt Bekendtskab til hine Tiders Historie, men de vil da ogsaa
vide, at Tanken mødte den bestemteste Modstand hos den langt
overvejende Del af det danske Folk, særligt ogsaa hos de danske
Slesvigere, og at navnlig Frederik VII til det yderste stillede sig
imod den. Og det var ganske naturligt, naar man tænker paa,
hvordan Tiden var, at det national-liberale Parti da holdt netop
paa Danmark til Ejderen. Thi dér laa jo den historiske, den
statsretlige Grænse, som gjorde Skilsmisse mellem de tyske Lande,
der hørte til Forbundet, og de danske Lande, der havde deres
fulde Selvstændighed, og under de daværende Forhold vilde det
have været en stor Fejl eller Fare, om man havde opgivet en saa
vigtig statsretlig Basis som den, en Basis, der desuden ikke engang
hvilede alene paa vor egen Statsret, men som havde sin bestemte
folkeretlige Hjemmel i Traktaterne fra 1720—21, ved hvilke en
uforandret Besiddelse af Slesvig efter Kongelovens Arvefølge var
sikret den danske Monark. Dersom det national-liberale Parti
havde været i Stand til selv at kunne raade, vilde det ikke
usandsynligt have foretrukket at opgive Holsten helt; thi lige fra første
Bl*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
