Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den national-liberale Parti.
757
dannede Indledningen dertil. Men dernæst blev der af det
daværende Ministerium indgaaet en Række „Aftaler", som det kaldtes,
med Preussen og Østerrig — „Aftalerne fra 1851—52" — om
visse Ordninger, som skulde finde Sted af det danske Monarki,
og derved bandt man sig i Forvejen til en Helstatsordning, i
hvilken baade Slesvig og Holsten skulde nyde den provinsielle
Selvstændighed, de hidtil havde været i Besiddelse af, medens der
for hele Monarkiet som saadant skulde indføres en
Fællesforfatning, hvis Natur man foreløbig lod staa hen i det dunkle. Med
disse meget vanskelige Forhold skulde der nu opereres fra de
national-liberales Side. Enkelthederne i den Kamp, som førtes,
kan jeg ikke her indlade mig paa: Kundgørelsen af 28de Januar
1852, der forkyndte det nye Program, Arvefølgesagen i 1852—53,
Striden om Toldgrænsens Flytning, de varme Debatter i
Rigsdagen, de mange Opløsninger, den mere og mere tilspidsede Kamp
mellem Regeringen og den national-liberale Opposition, Alliancen
mellem Almuepartiet og Regeringen o. s. v. Nok er det, at i
December Maaned 1854 var det kommet til en akut Krisis, hvor
det for Frederik VII gjaldt om enten et definitivt Brud med det
Folk, hvis Kærlighed han satte saa stor Pris paa, eller
Indrømmelser til den af Folkets store Flertal støttede national-liberale Politik,
i alt Fald paa disse to Punkter, at den lovligt givne Forfatning af
5te Juni 1849 ikke kunde forandres uden Rigsdagens Samtykke,
og at, under en hvilken som helst Ordning af Helstatsspørgsmaalet,
Slesvigs Danskhed og uløselige Forbindelse med Kongeriget maatte
bevares. Den indenlandske Reaktion blev derfor besejret i December
1854, idet det national-liberale Parti, om ikke just med alle det
nye Ministeriums Personer, saa dog i alt Fald for den væsentligste
Del, atter kom til Magten. Det blev disse Mænds Opgave at føre
deres Ideer frem til Kamp under de ganske overordentlig
ugunstige Vilkaar, der var skabte, dels ved Aftalerne med Udlandet,
og dels ved den allerede indtraadte Reaktion her hjemme. I den
Periode af det national-liberale Partis Historie, som begynder i
1854, er det ikke længere Orla Lehmann — skønt han atter blev
Minister i 1861 — som indtager den mest fremtrædende Plads;
det er Hall, der i disse Aar bliver Personifikationen af den
national-liberale Tanke.
Der kan ikke let tænkes nogen større Modsætning mellem to
Personer end den, der var mellem Orla Lehmann og Hall. Det
karakteristiske hos Lehmann var hans Begejstring, Fyrighed, Lyst til Offen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
