Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Carl Ewald: Den yderste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yderste Dag.
771
stille i Haven, og de blev siddende en Tid med hinanden i Haanden
uden at sige noget. Det var for. dem begge, som gled de fra
hinanden i rasende Fart, kunde ikke mere kysse hinanden, ikke raabe
hinanden op.
Saa rejste Henny sig rask.
„Nu maa vi gaa," sagde hun.
Men Fru Hansen gemte Ansigtet i sine Hænder og brast i Graad.
„Bliv hos mig, Henny! Bliv hos mig ... bliv hos mig!"
Hun rokkede frem og tilbage paa Bænken og hulkede, saa
hele hendes magre, lille Krop rystede. Henny lagde sig paa Knæ
i Gruset og slog Armene om hende.
„Saa ... saa ... lille Moder."
„Du kan ikke nænne at gaa fra mig ... Henny, Henny ..."
„Lille Moder dog ... lille Moder."
„Du maa tænke paa, saa gammel jeg er til at sidde her
ganske alene med Huset. Og Fader er død. Og Charles i Amerika.
Jeg har jo slet ikke andre end dig."
Henny kyssede hendes graa Haar og blev ved at tysse
paa hende.
„Aa Henny ... hvor skal jeg nu gaa hen om Morgenen,
naar jeg bragte dig din Te og lagde dit Tøj frem til dig. Jeg
havde det saa godt, naar jeg lavede Maden til os to og dækkede
Bord ... Jeg kan slet ikke tænke mig, jeg skal låve noget til mig
selv alene. — Og om Aftenen, naar jeg sad i Dagligstuen og
ventede paa dig, naar du var ude. Jeg vidste jo, at du kom, og
det gjorde slet ingen Ting, at det blev sent, for jeg vidste jo, at
du kom. Saa fortalte du mig, hvem der havde været, og hvordan
du havde moret dig, men jeg vidste det jo allerede, jeg kunde jo
lige straks se det paa dig, naar du kom ind ad Døren, for saa
var dine Øjne saa lyse."
„Lille Moder."
„Og jeg sad hos dig, naar du var kommen i Seng og lige
til du sov, for jeg kunde jo alligevel ikke sove. Saa længe jeg
laa vaagen og lyttede efter dit Aandedrag. Og nu skal jeg sidde
de lange Aftener, og der kommer ingen Henny. Jeg skal ligge
alene deroppe og kan ikke falde i Søvn, og din Seng er tom, og
jeg ved ikke noget om, hvordan du har det ... Bliv hos mig, min
egen, lille Henny!"
Henny lod sine Arme synke og saa op mod Huset.
„Jeg kan ikke, Moder," sagde hun træt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
