- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
775

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. Lambek: Stemninger og Viljer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stemninger og Viljer.

775

Hellere vil vi den evige, milevide Stilhed end alle disse glade,
raa Lyd. Langt hellere vil vi bo med det dybe Tungsind, som
sørges ud af alle Viljers Vidde og Renhed, end leve paa de Steder,
hvor Folk evindelig taler, og hvor der vindes og tabes i Fedme.

Jeg tager dig ved dine Hænder og drager med dig langt
bort herfra.



Ud af Dagens Larm fødes ikke nyt Liv; det er kun den
gamle Grøde, der breder sig for slappe Sejl.

Alle ny Kilder springer ud af den dybe Ensomhed, den,
som er det reneste rene, den som er gnistrende ren, krystalklar
og skarp.



Mine Dage svinder tomt hen bagved mig; de lægger sig til
Side saa blødt som ned i Uld, og Tiden lukker sig lydløst hen
over dem.

Ak! de burde være Linieskibe, der ankrede op Side om
Side, fuldrustede.



O Stilhed! Din Pris vil jeg synge blandt Jordens Mennesker!
Dit Aasyns hellige Renhed, den dybe Ro i dit Blik, din høje, klare
Skønhed, — o Stilhed!

Din mørke Broder Døden, ham, der om Natten gaar
omkring i Gaderne og slukker de sidste Lygter, — ogsaa ham vil
jeg elske; fordi han har saa skøn en Søster.

(Fetttbillede.)

Jeg husker den landlige Sal og Orkester-Triumviratets
strygende Musik, under hvilken jeg først saa dig.

Rundt i Salen var der en støjende, en plat Kraftigheds
Munterhed, en sjælløs, dum Latter over dumme Vits-Akrobater.
Det slog mig, at du ikke lo!

Jeg saa dig siden i de dansendes Stime; du bar dit Hoved
rank og tavs op over den mylrende Mængde.

Saa lidt strøede du dine Smil rundt iblandt Menneskene.
Saa lidt var dit Ansigt ét beredvilligt Smil til hver den, som gad
smile til dig.

Slog det dig, at jeg aldrig lo?

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free