- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
778

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Thomas Krag: Min Ven, Præstens Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Min Ven Præstens Breve.



Svartsund den 15. Juli 189 —.

Kære Ven, du ved, jeg har levet min Ungdom. Dagen
begynder saa smaat at hælde, eller, om du vil, Høsten begynder
at indfinde sig. Jeg mærker jo, at det ikke længer gaar op ad
Bakke. Jeg er begyndt at tænke over meget i det sidste, naar
jeg gaar mine enlige Ture. Over alskens Ting, som jeg før bare
saa løseligt havde annammet paa anden Haand. Gud bevare mig
vel, hvor det ser ud hos os kære, intelligente Mennesker. Vi
hører tale om de store Aander, Bavnerne, som lyser over deres
Tid, .... vi læser en Del om dem; thi de er for tunge at studere
selv .... og saa faar vi en Masse Ting ind, som ikke bliver
fordøjede, som ligger saa at sige og rumler i vor Mave. Vi har glemt
den gamle, harmoniske Forklaring paa Verdensaltet; dette gamle,
dunkle Sagn om Verden, som først var øde og tom, med Guds
Aand svævende over Vandene, og saa er vi komne saa vidt, at
næsten enhver intelligent Mand kan fortælle noget om Abekattens
Slægtskab med Mennesket uden at turde gaa nærmere ind paa
Tingen af den Grund, at han ikke har læst Darwin, men hans
Eftersnakkere.

Nuvel, jeg vil ikke snakke mere for dig. Jeg vil kun sige:
Jeg husker dig saa godt; jeg husker saa godt den Tid, vi var
sammen. Kom i Sommer og besøg mig, — kom i August, f. Eks.
i Begyndelsen af August. Du opholder dig jo nu netop paa disse
Kanter, og vi kan have saa meget at tale om. Naar jeg tænker
paa Dagene, som gik, siden vi var sammen, .... ak, hvor Livet
er underligt!.... Kan du huske, saa meget vi havde travlt med.
Vi vilde være Søofficerer paa samme Skib, — eller vi vilde være
som Coopers Trappere, der lyttede efter Mohikanernes Krigsraab
i de urgamle Skove .... husker du saa meget endda .... vore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0784.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free