Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Thomas Krag: Min Ven, Præstens Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at jeg saa de store Patriarkers Gestalter, .... jeg saa dem i de
uendelig fjerne Tider .... Dagen var ligesom dunkel, .... Natten
havde store Stjerner, .... de mægtige Mure
byggedes, .... langsomt hæved Pyramiderne sig, og Sfinksens gaadefulde Smil kom
til Syne.
Jeg fandt en Kammerat, .... en Teolog, som nu er Præst
i Finmarken. .... Du kender ham næppe. .... Vi var meget
sammen. Han var en stilfærdig, ung Mand og opfordrede mig
med indtrængende Stemme til at følge det Kald, som jeg mærked
rørte sig hos mig. „Du har Talent!“ sagde han, „vi andre er
gode Arbejdere, .... vi andre er kaldede, men du er udvalgt.“
Og han talte for mig at gøre noget stort, .... om at faa Del i
den Glæde, Hengivelsen skænker, .... ikke den tomme, jordiske
Glæde, som ligner Blomster uden Duft, men den himmelske, den,
i hvilken man iklædes hvide, skinnende Klæder med Skarlagens
Kaabe og et gyldent Troens Sværd.
Jeg gav efter. Jeg troede selv, jeg havde noget at udføre.
Jeg gav mig til at studere med Iver.
Husker du den Høstdag, jeg traf dig? Du følte straks den
Forskel, der var mellem os. Vi fandt ikke hinanden som før.
Vore Ord gled ikke rolige som før. Tro mig, jeg følte det selv.
Og husker du saa, jeg snakked om Teologer, som faar gode
Adjunktembeder? Aa, hvilket Forræderi, hvilken Helligaandssynd!
Hvad var igen af mit Mod, af min Begejstring, af den tavse
Overlegenhed, som jeg i mine Stunder troede at eje, da jeg foragtede
dig og de andre som „overfladiske“? Hvad var jeg, og hvor var
jeg? Den Aften, jeg var gaaet fra dig, glemmer jeg aldrig! Jeg
følte mig saa ussel! Ingenting, ingenting mere! Hvor jeg havde
Trang til et ensomt Sted for at skrige. Og vil du tro det?
Pludselig midt om Natten vaagned jeg og greb mig til Hovedet.
Skulde jeg have taget fejl? Skulde jeg virkelig have taget fejl?
Holdt jeg paa at glide bort, glide hen mod et Sted, jeg ikke vilde
til, var jeg fortabt? Skulde jeg tilbringe Resten af mit Liv i et
underligt, indelukket Sted, halvt Fængsel? .... Skulde jeg ikke
være ganske mig selv, føie det, som gik jeg med en langsom Sygdom?
Nuvel, jeg gled videre. Naar man har været teologisk
studerende i fire Aar og kun har et igen, saa er det gjort ....
Men dette skal du vide, kære Ven; det vil maaske give dig
Nøglen til meget i vort senere Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
