Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Ipsen: Fremmedord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786
Fremmedord.
Men kan man end saaledes i Almindelighed indrømme det
fonetiske Hensyns Betydning ved Afgørelsen af
Retskrivnings-spørgsmaalet, saa bør man dog vogte sig for at give det en for
stor Overvægt overfor andre berettigede Hensyn. En gennemført
fonetisk Retskrivning vilde være ensbetydende med en Opløsning
af al Retskrivning af den Grund, at hver Egn, ja saa at sige hver
By i det samme Land har sine individuelle
Udtaleejendommeligheder, saa at man aldrig har nogen Standard for, hvorledes „man*
taler. Kun, hvor Udtalen af et Ord er uomstridelig fastslaaet i
de dannede Lag, bør fonetiske Hensyn kunne blive bestemmende*
under Forudsætning af, at de ingen andre Hensyn strider imod.
Her som saa ofte maa man da blive staaende ved et Kompromis
mellem to Principer, det etymologisk-historiske og det fonetiske,
af hvilke det første har Hovedindflydelsen, det andet kun en
modificerende.
Der er imidlertid et Retskrivningsomraade, hvor det fonetiske
Princip paa særegen Maade kommer til at gøre sig gældende, uden
dog heller herpaa nogen Maade at kunne konsekvent gennemføres: det
er med Hensyn til Skrivemaaden af de fra fremmede Sprog
optagne Ord. Alle moderne Sprog er jo i høj Grad blandede med
Hensyn til deres Ordbestand, og de smaa Nationers mere end de
stores, fordi de som mindre Husholdninger er henviste til at leve
paa Laan. Stundum antager man dog alt for rask for Laanr
hvad der i Virkeligheden er Fællesarv fra en Tid, der ligger forud
for Sondringen. Særlig fra Fransk er der i Løbet af et Par
Aarhundreder — som Følge af Frankrigs toneangivende Stilling —
vandret en Mangfoldighed af Ord over i de andre Sprog. Fra
alle Lande strømmede rige og fornemme Mennesker til Paris for
at komme paa Højden af Tidens Dannelse, og naar de unge Jean
de Francer vendte tilhage, bragte de med sig fransk Smag, franske
Sæder og — franske Ord. Ja, den Tid er jo ikke fjernere, end
at de fleste af os kan huske den, da det ansaas for særlig fint at
pynte sin Tale med franske Ord og Vendinger, der da tjente som
Bevis paa Brugerens Dannelseshøjde. Denne Tilbøjelighed er ikke
længere saa højt i Kurs; hele Rækker af Ord og Udtryk, som
benyttedes i den dannede Konversation, er udrangerede, og andre
er i Stilhed paa Vej til at forældes og forsvinde. Alligevel bliver
der i vort Sprog, som i de fleste andre, en stor Mængde franske
Ord tilbage, som vi alle benytter, ikke som nogen Pynt paa Talenr
men fordi de en Gang har vundet almindelig Borgerret, fordi vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
