- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
797

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Ipsen: Fremmedord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fremmedord.

797.

fuldt ud og ombytter eu i danske Ord med dansk ø (pompøs,
monstrøs, nervøs, Pikør, Frisør, Manøvre, Sapør). Herfra undtages
dog i Følge hans Hovedregel Ord, der i andre Henseender ikke
kan fordanskes. Altsaa Farceur (Farceskuespiller)1); vel ogsaa
Viveur som et alt for sjældent Ord. Naar Saaby i Modsætning
til denne Regel skriver feudal, Feudalisme, er Grunden den, at
dette Ord (skønt ogsaa fransk) aabenbart er kommet til os gennem
Tysk, hvad Udtalen (fevdal) viser. Naar Saaby derimod skriver
Feu (Skuespillertillæg), synes det at være paa tværs af hans eget
Princip, navnlig da, naar han har accepteret Skrivemaaden Kø
for Queue (Billardstok, Række af Mennesker) og derved indrømmet,
at dansk ø kan bruges som Betegnelse for den stødtonede ø-Lyd
(øh!). Saaby skriver ogsaa Feuilleton efter gammel Skik, en
naturlig Følge af, at han ikke indlader sig paa Omskrivning af de
mouillerede Lyde. Skrivemaaden Føljeton er ellers paa Vej til
at blive almindelig, og kan næppe siges at være mere naturstridig
end en Form som Karton (S) eller Kupé (S), hvor man har afløst
C’erne med danske K’er, endskønt det franske Element i Ordenes
sidste Stavelse er beholdt8).

I saadanne franske Brokker, der bruges helt citatmæssigt,
og som næppe en Gang forstaas af andre end sprogkyndige,
saasom Pas de deux — peu å peu bevares selvfølgelig den franske
Skrivemaade til Prik og Tøddel.

eu forekommer ogsaa i en Del Ord af latinsk og tysk
Herkomst, særlig i mange geografiske og andre Navne. I nogle af de
tyske Ord er det blevet omskrevet med øj: Klingbøjtel, Vindbøjtel
(af det tyske Beutel). I de andre omskriver man det i Reglen
med ev i Følge den Regel, at der ikke maa dannes en Stavelse
af to Selvlyd: Evfrat, Evropa, Evforbie, nevtral, Nevtralitet. Skønt
denne Skrivemaade næppe fuldstændig svarer til den danske
Udtale, der ligger mere i Retning af ø, er der dog mere Mening i
den end i den tyske Skrivemaade, der gengiver en Lyd, som vor
Udtale meget har fjernet sig fra. (Den fonetisk rigtige Skrive-

J) Svenskerne ombytter i slige Tilfælde fransk c med et s farsör.

2) Svenskerne afløser rask væk de mouillerede Lyd og skriver Ghampinjon,

briljant, biljard endogsaa fätölj. Hvor meget intimere Svenskens

Stilling er til det Franske, viser sig i det hele i dets Tilbøjelighed til

at assimillere franske Ord. Se eksempelvis Former som: trottoar,

repertoar, salong, balkong, parfym, byrå (bureau), paltå (for paletot),

syrtut (surtout) o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free