Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Ipsen: Fremmedord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
800
Fremmedord.
Kø, hvis Flertal derved ganske vist uundgaaeligt falder sammen
med Flertallet af Ko, hvad der dog næppe vil afstedkomme
alvorligere Misforstaaelser.
ph gaar over til f: Fysik, Fonetik, Fantasi, Filologi, Fosfor,
Flegma. I nogle af disse Ord har ph længe været gammeldags.
En Skrivemaade som Phantasie har allerede et Skær af Antikvitet
over sig. Længst har den fremmede Bogstavforbindelse holdt sig
i Videnskabsnavne saasom Philosophi, Philologi o. lign., hvor den
støttedes af Titulaturerne cand. phil. og cand. philol.; men nu er
den ogsaa der forsvundet, hvad der kun er naturligt, da ingen
dansk Tunge formaar at udtale ph anderledes end som et f.
Kun i Navne bliver det at bibeholde, Philipsen f. Eks.
ps har aldrig forekommet i mere end et Par Ord. I Salme
er p’et allerede for en Tid siden almindelig afskaffet, hvad dog
ikke udelukker, at nogle (ogsaa yngre) endnu skriver det i gammel
Stil. Saaby skriver vedblivende Psykologi og Pseudonym (andre Ord
har han ikke). Der kan dog ikke være Tvivl om, at den almindelige
Tendens gaar i Retning af at skrive Sykologi; medens Pseydonym.
der kun har en speciel, litterær Anvendelse, og som tillige har
faaet noget af et Egennavns Karakter, endnu benyttes i sin
fremmede Form (Sevdonym ser nu ogsaa meget fremmed ud, og
i Virkeligheden er jo Øjet den eneste Dommer paa dette Omraade).
For Psyke, der er en særlig græsk Skabning og dertil et Egennavn,
synes det naturligt at bevare den græske Form.
sch. Dette stygge og ufordøjelige Bogstavagglomerat —
hovedsagelig i Ord af tysk Herkomst (Fransk og Engelsk kender
det ikke i indførte Ord) — forekommer ikke i overdrevent mange
danske Ord. Saaby har nu paa dette Punkt gjort rent Bord og
fejet dem alle ud, hvorved han virkelig har gjort det danske Sprog
en Tjeneste. I nogle af dem omskriver han sch til sj, hvad der
efter dansk Behov fuldstændig gengiver Udtalen, f. Eks.: Sjakal
Sjako, sjakre, sjippe, sjofel og Sjal (dette er det modigste i hans
Bog, et virkeligt Aleksanderhug midt igennem en
gordisk-vederstyggelig Bogstavknude). I andre Ord saasom Schak og Schackt
ombytter han ch medk: Skåk og Skakt1). Atter andre Ord saasom
Schatol og schattere anfører han slet ikke. Det bliver da ad
*) den alm. Udtale synes dog med Rette eller Urette endnu at pe^e dec
anden Vej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
