- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
803

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. F. Feilberg: Folklore

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Folklore.



E. T. Kristensen, Danske Sagn, som de have lydt i Folkemunde, udelukkende
efter utrykte Kilder, 1. Afdeling: Bjergfolk. 2. Afdeling: Ellefolk, Nisser
og adskillige Uhyrer samt religiøse Sagn, Lys og Varsler 1892—93.

H. L. Strack, Prof. i Theol, i Berlin: Der Blutaberglaube in der Menschheit,
Blutmorde u. Blutritus, vierte neu bearbeitete Auflage, München 1892.

Fr. S. Krauss, Boehmische Korallen aus der Götterwelt, folkloristische
Börseberichte vom Götter- u. Mythenmarkte, Wien 1893.

*



Alle de tre ovenfor nævnte Bøger henhører til den ny
Videnskab, man kalder „Folklore“. Jeg vilde ønske, man havde
et godt dansk Udtryk, kort, let forstaaeligt, der kunde navngive
den Forskning, der sysler med Optegnelse og Bearbejdelse af
Folkets uskrevne Tradition i alle dens forskellige Forgreninger:
Eventyr, Sagn, Viser, Ordsprog, Gaader, Overtro, kort alt, hvad
der har levet af Overleveringer i Folkets Minde og været det
aandelige Indhold, hvoraf og hvori Folket har levet. Det har
altid Interesse for den fuldvoksne Mand at vide noget om, hvad
Barnet har tænkt, og skal man forstaa noget af, hvad der den
Dag i Dag lever i Almuen, maa man gaa tilbage til Middelalderens
Videnskabelighed og mange Gange til den graa Oldtids religiøse
Forestillinger. Ingen bør derfor fornemt ryste paa Hovedet af de
mange tilsyneladende urimelige Ting, der kommer frem i slige
Samlinger som f. Eks. Kristensens. Det viser sig, naar man er i
Stand til at eftergaa Rækker af Forestillinger, der kommer til
Orde i Sagn og Overtro, at Rester af Middelalderens
Videnskabelighed dukker op som Nutids Overtro. Imellem de tre ovenstaaende
Bøger er der et vist Forhold. Kristensens Sagn er en særdeles
udførlig og vidtløftig Samling af det allermeste, som han til
Udgivelsens Dato af Sagn har truffet blandt Almuen; Grundtvigs
utrykte Samlinger er ogsaa benyttede. Prof. Strack har, støttet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 29 11:39:53 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1894/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free