- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
805

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. F. Feilberg: Folklore

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trykte Bøgers Indhold, i saa Tilfælde er det gaaet ud over flere
end Hr. Kr., men selv om det eftervises, at et og andet Stykke i
den Henseende er uægte, kan det altid have sin Interesse at se,
hvad det er, Almuen lægger Mærke til, og hvordan den
genfortæller. Hver Gang, der er noget galt paa Færde, siger
Franskmanden: „ou est la femme?“ Jyden vender det samme anderledes
og bemærker med et Smil: „ja, Verden er gal, og det volder de
Kvinder!“ Maaske føjer han sukkende til: „onde er de at ha’,
værre er de at miste!“ En Indgaaen paa det enkelte af Indholdet
skal jeg ikke driste mig til. Det maa være nok at sige, at der
findes en Række af særdeles interessante Sagn blandt den store
Mængde, han meddeler.

Dr. Stracks Bog er af en anden Beskaffenhed. Professoren
tager Sigte paa et enkelt, bestemt Motiv i Folketroen: den atter
og atter opdukkende Beskyldning mod Jøderne for Mord af kristne
Børn. Mange vil mindes, at der i April 1891 blev myrdet en
otteaarig Pige paa Korfu, og at Beskyldningen straks blev rejst
mod Jøderne, at de var Misdæderne, som havde ihjelslaaet Barnet
for at benytte hendes Blod ved deres Gudstjeneste. Der er i
Aarhundredernes Løb atter og atter gentaget slige Beskyldninger,
og tit har Jøderne maattet betale dyrt, med Penge og Blod, naar
Folkemeningen er bleven rejst imod dem. Og det er, som om
denne Anklage ikke kan dø ud; i den berlinske Avis „Das Volk“
for 13de Marts 1892 berettes om et saadant jødisk Ritualmord
fra Westphalen, og den klerikale Avis „Journal d’Indre et Loire“ fra
Tours bragte 27de Marts f. A. en Artikel overskrevet „Un meurtre
ritual.“ Beskyldningen er heller ikke i vort Land noget nyt, dog
ved jeg ikke af, at den gaar ud over vore jødiske Medborgere,
men derimod er det Frimurerne, der er Genstand for Almuens
Rædsel, og hvem blodige Gerninger tilskrives. Og morsomt nok
er det, at i Norge har „Tryntyrken“ været Bussemand. Der
fortaltes, at Tyrkerne i Almindelighed og vel de med Hundetryner
i Særdeleshed var Menneskeædere og udsendte Agenter for at
fange og nedsalte fede og velfødte Mennesker. Saadanne Rygter
fremkaldte Ængstelse i Norges Hovedstad i 1813, ja endog saa
sent som 1869 (!) (L. Daae, Normænds Udvandringer s. 56).
Naar sligt kan passere i det 19de Aarhundrede, er det vel ikke
værd at dømme for haardt om Middelalderen eller Oldtiden, da
de samme blodige Beskyldninger rejstes mod Kristenfolket, som
nu mod Jøderne. Tiderne skifter. For atten Aarhundreder siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free