Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
811
vist med hverandre, saa at der opstaar ny Billeder. Den kan for Resten
fremkaldes kunstigt. Man ved, at Hypnotisører plejer at lade Folk stirre
pas^ en eller anden skinnende Genstand: giver man sig nu viljeløst og
betagen hen i at stirre, men forhindrer sig selv fra at falde i Søvn, saa
vil for mange Mennesker det Øjeblik hurtigt komme, da Tankerne „gaar
paa egen Haand", og da man drømmer, men ved, at man drømmer. En
engelsk Dame, der har anstillet talrige Forsøg, fortæller bl. a. følgende.
Hun skulde en Dag bruge Aarstallet for den berømte ægyptiske Kong
Ptolemæus Filadelfus; hun følte, at hun havde vidst det i sin Tid, og at
det stod i Forbindelse med en eller anden betydelig Tildragelse; men
hun kunde ikke huske det. Saa satte hun sig til at stirre paa den
Krystal-Linse, som hun plejede at anvende. Til sin Forbavselse saa hun
nu for sig Billedet af en gammel, jødisk klædt, hvidhaaret og hvidskæget
Mand, en „Teater-Shylok", der sad og skrev ivrigt i en stor, massivt
beslaaet Foliant. Hun saa længe paa Billedet, tog saa et Forstørrelsesglas,
som laa ved Siden af hende, og saa paa Synet igennem det. Den gamle Jøde
skrev Græsk; men Linierne gled ud i hverandre, hun opfangede kun
tydeligt de latinske Tal LXX. I samme Nu för det hende gennem Hovedet, at
Jøden var en af de 70 Skriftlærde, som havde affattet den græske
Oversættelse af det gl. Testamente, Septuaginta (o: Halvfjerds, LXX), og at
Aarstallet for Septuagintas Affattelse, nemlig 227 f. K., vistnok passede
paa Ptolemæus Filadelfus." — Man har her, fra en Ikke-Digter, et
nydeligt oplysende Eksempel paa, hvorledes „den underste Bevidsthed",
den saakaldte digteriske Fantasi, virker. Og man ser ligeledes (i
Anvendelsen af Forstørrelsesglasset), at Vaagen-Bevidstheden er ved Magt
samtidigt ’Og kan træde kontrollerende eller understøttende til. Det maa den
sikkert gøre i vidt Omfang, hvis der skal skabes et større, levedygtigt
Digterværk. Adskilligt af Arbejdet lader sig vel endda kun udføre, naar
Digteren er fuldtvaagen *).
I nøjagtigt den samme Halv-Hypnose, hvori Maeterlinck har
oplevet sine Dramer, lader han nu til at ville have, at Tilskuerne skal
efter-opleve dem. Derpaa tyder saadanne Scene-Anvisninger som: „man
(o; Tilskuerne) opdager Melisande ved en Brønd". Og Flors
Forhænget, med samt det primitive Scene-Udstyr og en ensformig,
sal-modierende Diktion, skal altsaa tjene som Midler til at hensætte
Publikum i hin Tilstand. De skal virke paa Tilskuerne, som Krystal-Linsen
virkede paa den engelske Dame. — Man behøver næppe at spørge, om de
ogsaa kan det. Thi det er aabenbart ikke Kunstens Opgave at tvinge
f. Eks. Teatergængere over i ganske den samme Sindsforfatning, som
Stykkets Digter maaske befandt sig i, medens han digtede. Søg at
erindre Øjeblikke, hvor en Forestilling, et Optrin, en enkelt
Skuespiller har revet Dem fuldstændig med: De vil saa huske, at da
1 I det ovenfor givne Referat af den engelske Dames Forsøg mangler et
vigtigt Mellemled: hun havde i sin Tid (skønt hun ikke i Øjeblikket
tænkte paa det) lært de historiske Aarstal efter et kunstigt Huske-Systern,
der satte Bogstaver for Tal. For det Aarstal, hvorom der hor var Tale,
havde hun haft Ordene: „Novv Jewish Elders indite a Greek copy* (Nu
forfattede jødiske Oldinge en græsk Oversættelse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
