Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet.
819
„Og fremdeles dette saa jeg under Solen: I Rettens Sted
Uret og i Retfærdighedens Sted Uretfærdighed."
„Jeg saa endnu alle de Undertrykkelser, som sker under
Solen, og se: de undertryktes Taarer, som ikke har nogen Trøster,
og af deres Undertrykkeres Haand udgaar Vold, og de har ingen
Hjælper." (3 i«, 41.)
Tit er Kritiken Satire og Satiren gennemført med Ironi:
„Hvis du ude i Landet ser den fattige undertrykt og
Rovbegærlighed i Rettens og Retfærdighedens Sted, saa skal du ikke
undre dig; det beror paa, at over den højtstillede vaager en
endnu større og over dem andre større endnu!" (5 7.)
Kongen er opfattet som Despot. Han er kun afhængig af,
om Ageren har givet Grøde eller ej (5 s); i øvrigt er han den
ganske frit stillede Tyran: „Han kan gøre alt, hvad han vil. En
Konges Ord er en Magt. Hvem kan sige til ham: hvad gør du?"
Haand i Haand med den politiske Polemik gaar en religiøs
Polemik og Satire.
Kohélet har her en Skole eller Gruppe for Øje, der er sunken
i dybt Mismod, ser al Ting sort, tror, at Fortiden var bedre, og
derfor fortvivler over Datiden. Mod denne Gruppe retter han Ordet:
„Mismod hviler i Daarernes Skød", og mod dem denne Vending:
„Sig ikke: hvorledes gaar det til, at de tidligere Dage var bedre
end disse? Ikke af Visdom har du sagt saadant."
Vel synes han selv i nogle Sentenser at give Tungsindet
Prisen fremfor Lystighed. Ifald disse Udtalelser maatte forstaas
som direkte Udtryk for hans egen Grundopfattelse, saa var deres
Mening simpelt den, at dumme Menneskers støjende Glæde og
Latter kan klinge væmmeligt; men meget tyder paa, at disse
ord-sprogsagtige Sentenser alene anføres som oplysende Eksempler til
Udtalelsen (611): „Der gives mange Ord, som kun udbreder
Forfængelighed (Daarskab)." Saadanne Ord som disse nemlig: „Bedre
Mismod end Skemt." „Bedre at gaa i Sørgehus end i Gildehus."
Ligefrem giver han selv Kritiken over den følgende, dog ingenlunde
udfordrende, Sætning: „Bedre at høre de vises Skælden end
Daarernes Sang, thi som Tjørnenes Knistren under Kedlen er
Daarernes Latter." Han tilføjer nemlig: „Ogsaa dette er
Forfængelighed."
Forfatteren har da tydeligt nok næret en levende Uvilje,
mod dem, der med Sørgeminer gik ad Forsagelsens Veje. Det synes
at være Essæerne, han ved sine Udfald især har for Øje. Sekten
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
