- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
825

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kohélet.

825

Daarskab; thi Rigdom gør søvnløs og Fattigdom elendig,
Kundskab trætter og Daarskab straffer sig. Man bør hverken lade sig
nedslaa ved Overtro paa Fortidens strengere Sæder eller lade sig
henrive til Tro paa Muligheden af at kunne hidføre en lysere
Eftertid. Der er intet at længes tilbage til, og der er intet
at haabe.

Tydeligt nok har Forfatterens geografiske og historiske
Horisont bestemt hans Syn paa Livet. Han har set sit Land i
Opløsningstilstand og fundet sin Tidsalder trøstesløs; han har
dannet sig sin Opfattelse af alle Lande, alle Tider og alt
Menneskeliv efter de Forhold, med hvilke han var fortrolig. Han har
hverken været af dem, hvem sørgelige Erfaringer leder til Sværmeri,
eller af dem, hvem de fører til Fortvivlelse. Han befrier sig fra
sit Tungsind ved nu og da at give det et næsten cynisk Udtryk.
Han har vel ingenlunde manglet Hjerte eller Højsind, men han
har især haft en overlegen, fordomsfri, fint vejende Forstand.
Hvad der udmærker hans Naturel er medfødt Ligevægt.

Det for deti israelitiske Oldtids Aand ejendommelige er, at
denne Sindsstemning og den J*ære, hvori den giver sig Udtryk,
intet Øjeblik bringer Kohélet til at udtale sig fjendtligt om
Religionen eller til at nægte Guds Tilværelse. Han er Fatalist og
han er Pessimist, men han har saa lidet som Forfatteren af Job
eller som Salmernes Digtere noget som helst Hang til Ateisme.
Tværtimod, paa israelitisk Vis hæver han stadigt Gud paa
Menneskets Bekostning, kan ikke stærkt nok fremhæve, hvor mægtig
Gud, hvor ringe og afmægtigt Mennesket er. Da Kohélet imidlertid
ikke i nogen synderlig Grad føler sig som Israelit, øjensynligt
ikke er begejstret for Israels Folkeaand, og da Jahve slet ikke er
andet end selve denne energiske Folkeaand, saa bliver Kohélets
Gud et ret passivt Væsen. Han synes, mener Kohélet, kun i
ringe Grad at sysselsætte sig med Mennesket; thi han har i
dets Hjerte nedlagt Driften til at søge Visdom og dog med Hensyn
til Liv og Død stillet det ganske som Dyret og tilladt, at der
udviklede sig et Samfund, hvor Uret ikke straffes og Ondskab alt
for ofte triumferer.

For Kohélet er den Tanke ganske fjern at ville harmes over
Guds Verdensorden eller over den Maade, hvorpaa den udlægges
i hans Folk. Men til Overtro kender han ikke, og der er en
tydelig Spot i hans Udtalelser om dem, der tror paa stygge
Drømme som paa onde Forvarsler og af den Aarsag aflægger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0831.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free