Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826
Kohélet.
Løfter til Gud. Ikke ringere er hans Spot over dem, der bagefter
fortryder saadanne Løfter, som de i deres Angst ubesindigt har aflagt.
Det er ikke Umagen værd at være saa redebon til at love; thi „Gud
er i Himlen og du paa Jorden.® Og de Tosser, der giver Løfter,
og de Tosser, der stadig kommer med deres Offer, mishager og
keder Gud. Gud holder ikke af Tosser. Men en Tosse er ikke
blot den, der gaar fra sit Ord, men den, der overhovedet gør for
meget ud af sin Fromhed. Alt for megen Dyd er som alt for megen
Visdom og alt for megen Ivren for Retfærdighed en Smule dum,
og den fører til intet; den er Forfængelighed saa godt som Udyden,
Ondskaben og Daarskaben. Det forstandige og tilbørlige er at
holde Middelvejen mellem alt for stor Fromhed og alt for stor
Verdslighed, at holde det ene Princip fast uden derfor at slippe det
andet ud af sin Haand. Renan har med Rette bemærket, at
skønt Digteren af Job inderst inde er langt mere religiøs, lader
han dog sin Hovedperson føre et langt dristigere Sprog. Kohélet
bar ikke den Nerve i sig, der fører til endog blot forbigaaende
Oprør mod en Gud. Han fremfører som Filosof uden Klageraab.
ja uden Harme, hvad der er vitterligt for alle men ikke saaledes
udtalt før, og tager sig selv med uskadt Personlighed ud af de
nedslaaende Indtryks Krydsild.
Vistnok er Menneskets Liv kort som Dyrets, og vistnok
raader Uret, hvor Retten skulde herske; vistnok fylder de havesyge
Jorden med deres Kævl, og fromme og ufromme Daarer Jorden
med deres Støjen; vistnok behager i Regelen Mand ham saa lidet
som Kvinde. Manden er som Mand egennyttig og brutal, Kvinden
des mindre Menneske, jo mere hun er Kvinde. Men dog er der
Oaser i Livets Ørk. Det sømmelige Vellevnet er en Oase. Ingen
Forsagen! Spis og drik, nyd Bordets Glæder! Venskab er en Oase.
Bedre er det at være et Par Venner end at staa ene, og den
Snor, der er spunden af tre Traade, brister ikke let. Kærlighed
er en Oase. Bedst nyder man Udbyttet af sit Arbejde selvanden
med en Kvinde. Sindets ligelige Ro er en Tilflugt. Overhør din
Slaves Smæden, naar han skælder. Bedre er en Haand fuld af
Fred end begge Hænder fulde af Møje og Jagt efter Vind.
Saaledes forsoner Kohélet sig med Livet.
III.
Kohélet staar i visse Maader udenfor Jødedommens
Kampstilling mod Uretten. De ældre israelitiske Forfattere er fast over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
