Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet.
831
ilde. Ogsaa det er Forfængelighed! — Fordi Dommen ikke straks
fuldbyrdes over Uretten, drister Adams Børn sig til at gøre
ondt. En Synder, der hundrede Gange har gjort ondt, naaer en
høj Alder, og dog ved jeg [har jeg lært], at Lykken er dem
forbeholdt, som frygter Gud, paa det at de skal frygte ham; men
godt skulde det ikke gaa Forbryderen, og han skulde ikke vare
længere end en Skygge, han, der ikke frygter Gud. — Der
sker en Bagvendthed paa Jorden: Retfærdige, hvem det gaar
efter de ondes Gerning, og onde Mennesker, hvem det gaar efter
de retfærdiges Gerning. Endnu en Forfængelighed! har jeg sagt
til mig selv. — Da priste jeg Glæden, eftersom intet er godt for
Mennesket under Solen uden at spise og drikke og fornøje sig;
thi det er det eneste, som er ham levnet for hans Møje i hans
Levedage, som Gud har undt ham under Solen.......
„Da jeg havde tænkt over alt dette for at udgrunde det,
saa jeg, at de retfærdige og vise og deres Skæbne er i Guds
Haand. Mennesket ved end ikke, om det vil komme til at elske eller
hade; alt er muligt, alt kan ramme alle. Samme Skæbne kan træffe
den retfærdige og Forbryderen, den gode (og den onde), den
rene og den urene .... Det er visselig et Onde i alt det, som
sker under Solen, at en og samme Skæbne kan ramme alle.
Derfor er Adams Børns Hjerte fuldt af Ondskab; Galskab bor i
deres Hjerte deres Liv igennem. Derefter gaar de til de døde.
Thi hvem er den som undtages? De levende har i det mindste
Haabet. En levende Hund har det bedre end en død Løve. De
levende ved, at de skal dø, men de døde ved ikke det ringeste.
For dem er der ingen Belønning mere; thi Glemsel er deres
Minde. Elskov, Had, Kappestrid, alt er for dem for længst
forgangent, og ingen af dem har mere nogen som helst Lod i det, som
sker under Solen.
„Op da! Spis dit Brød med muntert Sind, drik din Vin med
godt Humør, da Gud har skænket dig Held med din Gerning!
Lad dine Klæder altid være hvide, og vellugtende Olie ikke fattes
paa dit Hoved! Nyd Livet med en Kvinde, som du elsker, alle
Dage af dit forgængelige Liv, som Gud har givet dig under Solen,
alle din forgængelige Tilværelses Levedage; thi det er din Lod i
Livet, Lønnen for den Møje, du har gjort dig under Solen. Og
gor alt, hvad din Haand formaar at udrette, hurtigt; thi der er
hverken Virksomhed eller Kløgt eller Kundskab eller Visdom i
Seheöl (de dødes Rige), hvorhen du gaar.44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
