Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
832
Kohélet.
Som alle Israels andre ypperste Aander oprøres han da
over dette Jordelivs Uretfærdighed. Men han har intet i sig af Don
Quijote-Naturen; han drager ikke ud til Kamp imod den, og
han venter ikke at se den standset eller afløst.
Hvad er der at gøre derved! Der er jo dog gode
Øjeblikke i Livet. Det gælder om at nyde dem, selv om man ved,
at man i Reglen kommer til at bøde for hver en Nydelse, man
har haft. Derfor Opfordringen til ikke at lade Øjeblikket gaa
tabt: Livet gaar hurtigt; i Underverdenen kommer Angeren over
den Tid, der spildtes for Livsnydelsen, for sent. Og derfor
henimod Skriftets Slutning de fornyede, stærke Opfordringer til at
glæde sig ved Kvindens Skønhed og Køns-Samlivets Lykke; derfor
den geniale Beskrivelse af Alderdommens elendige og nedbrudte
Tilstand, som slutter sig dertil, en Beskrivelse, der dækker
Temaets Rædsel under Variationernes skærende Vid og
Koloraturernes spillende og glimtende Rigdom. I Jacques’ berømte
Replik om Menneskelivets Aldere i Shakespeares „Som Jer behager*
er Alderdommen kort og knapt karakteriseret ved disse Linjer:
Den sidste
af alle disse Scener, den som ender
det sære, indholdsrige Spil, det er
den anden Barndomstid, den rene Glemsel,
der mangler Tænder, Øjne, Smag og alt
Kohélets Skildring af Alderdommen overtræffer langt disse
Vers; hans Udtryk er i al deres Overlæssethed med Billeder, som
det morer ham at gøre saa gaadefulde, han kan, yderst dristige,
efter moderne Forestillinger alt for fri.
Stedet lyder i dets Sammenhæng saaledes:
„Lad dit Brød kun fare paa Havet, med Tiden vil du finde
det igen (o: sæt dristigt din Formue paa Spil paa Sø og salten
Vove; med Tiden vil du finde den forøget derved). Del det i syv,
ja i otte Dele (o: risker ikke alt paa én Gang!) thi du kan ikke
vide, hvad Ulykke der kan ramme paa Jorden. Fyldes Skyerne
med Regn, saa vil de lade den strømme ned over Jorden; og
falder et Træ, det være sig imod Syd eller Nord, saa bliver det
liggende, hvor det faldt (o: der er en Skæbne i Naturen, mod
hvilken Forudseenhed intet hjælper).
Den som stadigt paa Vejret agter,
glemmer at saa sin Sæd.
Den, som bestandig Himlen betragter,
glemmer at høste sit Korn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
