Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Georg Brandes: Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet.
837
Bibeloversættelser gengiver det, bør læses: „hvis Konge er et
Barn", saa passer, hvad der siges om Landets Ulykke, udtrykkelig
paa Ptolemæus V (205—181), der kom paa Tronen kun fem Aar
gammel. Han er den sidste af sin Stamme, som har hersket
over Palæstina, og under hans Opvækst var Regeringen i Hænde
paa hans usle Forgængers Hofmænd. Det er ogsaa paa et
Tidspunkt, der ligger hans Tronbestigelse nær, at en Begivenhed
fandt Sted, som minder om den Krigsbedrift, der fortælles i
Kohélet (Kap. 9) om den lille By, som en mægtig Konge belejrede,
og som frelstes af en forstandig Mand.
Ellers vilde Forfatterens Skildring af Datidens Sæder ikke
kunne henlede Tanken paa noget ganske bestemt Tidspunkt.
Hvad man af Skildringen indser er dette: Judæa var da ikke
længer noget selvstændigt Rige, men en Provins. Templet i
Jerusalem eksisterede, og Gudsdyrkelsen der stod ved Magt. I
Jerusalem var der en Kongeslægt og et Hof, som levede yppigt og
udsvævende; den lavere Befolkning var undertrykt og mishandlet,
uværdige Opkomlinge naaede til Hæder og Glans. Forfatteren
ivrer mod dem, som attraar Skæret af overordentlig Fromhed,
aflægger hellige Løfter, som de bagefter sjældent holder, trætter
Gud med lange Bønner o. s. v.; det peger mod en Tid, da man
ikke mere nøjedes med at holde sig Religionens oprindelige
Forskrifter efterretteligt, men lagde Vægt paa en yderliggaaende
Pietisme. Forfatterens Levetid falder øjensynligt sammen med de
første Forbud paa Dannelsen af Farisæernes religiøst nationale
Parti, der heller ikke ved dets nationale Tendens har tiltalt ham.
Ligesaa lidt har han, som vi saa, følt sig tiltalt afEssæernes
da nylig opstaaede Sekt. Det er jo deres Forkynden af Forsagelsen
som Pligt, deres Banlysning af Livsnydelsen, deres Sysselsættelse
med Forestillingen om et Liv efter Døden, som er Genstanden for
hans uophørlige Angreb. De er ham de værste af de „Daarer",
om hvem han stadigt taler.
Paa mange Punkter minder, som det tit er Blevet paavist,
Kohélet om de græske Kyrenaikere, Aristippos’ nydelseskære Skole.
Kun havde den sin Videnskabelighed forud for ham. Kohélet er
ren Dilettant og Dekadent, aandeligt gammel med unge Sanser.
Hans Værk findes tidligst omtalt i det første Aarhundrede
af vor Tidsregning og oversattes først omtrent 130 e. K. paa
Græsk. Bogen blev da æret som gammel Tekst. Man forstod
ikke mere de gamle Bøger, men dyrkede dem. Man troede Skriftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
