Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Axel Steenbuch: Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840
Kærlighed.
Den ulykkelige.
Jeg har set dig hele Tiden — dit hvide Ansigt, som du
trykkede mod Ruden derinde i den mørke Stue til højre for
Verandaen — den lille Sidedør, som du lukkede op og listede dig ud
igennem —
Den lykkelige.
Hvorfor løb du ikke?
Den ulykkeuge.
Nej!
Den lykkelige.
Du er svært modig.
Den ulykkelige.
Jeg har aldrig været bange.
Den lykkelige.
Jeg kunde have kvalt dig.
Den ulykkelige.
Du gjorde det jo ikke. — Skal vi tale sammen eller skilles?
Den lykkelige.
Vilde du maaske op i Lys, hvor vi kunde se hinandens
Ansigter?
Den ulykkeuge.
Som du vil!
Den lykkelige.
Jeg — jeg — jeg vil ikke se dit.
Den ulykkelige.
Som du vil.
Den lykkelige.
Lad os komme længere bort fra Huset! Der staar en Bænk
yderst i Haven. — Pas paa, hvor du træder! jeg skal lede dig
derhen! jeg er kendt.
Den ulykkelige.
Det er jeg ogsaa.
Den lykkelige.
Ikke første Gang altsaa. Hvor længe?
Den ulykkelige.
Kun en Uge. — Nu var du ved at snuble.
Den lykkelige.
Det er ikke til at skelne Gang fra Plæne.
Den ulykkeuge.
Mit Syn er blevet vant til Mørket — jeg kan se, at
Plænerne er grønne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
