- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
843

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Axel Steenbuch: Kærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kærlighed.

843

ja, du husker det nok? — den selvsamme Aften? — Du har tabt
hende igen, og saa er hun ikke længer din med Rette! — Næste
Formiddag var I borte — jeg tænkte paa, hvordan du havde
skælvet, mens jeg talte til dig.

Den lykkelige.

Jeg havde jo vundet hende, jeg havde jo vundet hende.

Den ulykkelige.

I en Rus, som var ovre, naar Øjnene blev klare.

Den lykkelige.

Du har stor Tro, du!

Den ulykkelige.

Ellers levede jeg ikke.

Den lykkeuge.

Hun har ikke en Gang nævnt dit Navn.

Den ulykkelige.

Men jeg selv er aldrig ude af hendes Tanker.

Den lykkelige.

Tror du det?

Den ulykkelige.

Du ogsaa! ellers var du ikke ræd for mig. Jeg ser dig
gaa hvileløst omkring — mit Billede spejler sig i hendes Øjne,
naar hun ser paa dig — og naar hun taler til dig, hører du kun
Genklang af min Stemme.

Den lykkelige.

Har du set hende?

Den ulykkelige.

I Tankerne.

Den lykkelige.

Hun ligner sig selv.

Den ulykkelige.

Ja, altid. Hun vil altid ligne sig selv. Men fem Aar har
givet hende tyve Aars Ælde.

Den lykkelige.

Hvoraf ved du det?

Den ulykkelige.

Kunde jeg ikke vide det, saa elskede jeg hende ikke. Jeg
ser hendes Blik, naar hun har lukket sine Øjne, og jeg hører
hendes Tanker, naar hun ikke taler. — Sig mig: hvorfor klager
hun sig i Søvne?

Den lykkelige.

Har du hørt det?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free