- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Axel Steenbuch: Kærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kærlighed.

851

Den lykkelige.

Du tror vel ikke, at jeg gemte mig for dig?

Den ulykkelige.

Snarere for dig selv, hvis du kunde.

Den lykkelige.

Jeg spejdede efter dig i Dag i Kapellet. Du var ikke med?

Den ulykkelige.

Jeg sagde hende Farvel hjemme. Paa mit Kammer under
Taget lod jeg en Gartner flette Grene af Akacier og Eg og skjulte
de raa Vægge. Paa mit Bord blev lagt en Dug, saa skinnende
hvid som et Ligklæde, og paa Bordet satte jeg Roser og Nelliker
og en Flaske Burgunder. Der var to Glas, og jeg skænkede op i
dem begge. I fem Aar kom der ikke Vin over mine Læber — jeg
havde ikke Raad til at købe. Jeg hørte Klokkerne ringe fra Spiret
paa Kapellet, og jeg hørte Vognhjulene skure sig gennem det
vaade Grus paa Vejen nedenfor mit Vindue. Jeg saa ikke ud. Jeg
løftede Glasset mod Solen — Vinen glødede som Hjerteblod —
og jeg stirrede ind i en lys Sky, som laa stille — en Svale kresede,
en Lærke steg — jeg hviskede Farvel og Tak.

Den lykkelige.

For mig har Dagen været knugende Rædsel. Lyset har
stukket mine Øjne — Rosenduften i Kapellet gjorde mig svimmel
— Klokkeklangen faldt paa mit Hoved som dumpe Slag. Men
du — du kunde holde Fest?

Den ulykkeuge.

Hun og jeg havde ikke Minder at gemme os for.

Den lykkelige.

Og hvad vil du nu?

Den ulykkelige.

Skal jeg sige dig, hvad du vil? — Du vil sidde en Dag i
sort Mørke, men den næete Dag vil du ikke trække Gardinerne
for, og den tredje Dag vil du gaa ud i Solen. Og om stakket Tid
vil du holde Fest. Paa dit Bord vil du brede en Dug saa
blændende hvid som et Ligklæde, og paa Bordet vil du stille Roser og
Nelliker og en Flaske Burgunder og to Glas, og du vil skænke op
i dem begge, og de vil blive tømte begge. Du holder ikke dit
Glas op imod Lyset — du vil ikke se, at Vinen har Farve som
Hjerteblod. Men inden du drikker, vil du være halvt beruset af
Duften af et blankt Haar. — Lykkelige Mand! lykkelige Mand!

57*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free