Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Axel Steenbuch: Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
852
Kærlighed.
du kan fejre flere Fester! du er ikke et Stebarn som jeg, der
kun kan holde Fest én Gang i mit Liv.
Den lykkelige.
Du har altid holdt af at gætte.
Den ulykkeuge.
Jeg slutter blot fra et til et andet. Du har grædt saa
meget i Dag — det vil gaa, som jeg siger.
Den lykkeuge.
Men du? du gaar i Kloster, kan jeg tænke.
Den ulykkeuge.
Jeg vil hugge Sten ved Vejen. Ved den brede Landevej
med de hundrede Spor — dér, hvor den hvide Vejbred og den blaa
Cikorie staar med Rødderne i hedt Støv og halvbrænder i
Middagssolen — dér vil jeg sidde ved Grøften bag min Halmskærm. Og
med den tunge Jærnhammer med det korte Skaft vil jeg kløve
store Sten — dem som Havbølgerne har været Aartusinder om at
slide runde — ensformigt vil jeg skrælle dem i smaa Brokker,
som kan lægges i Gruset, hvor Vognhjulene synker for dybt, og
gøre Vejen let at fare. En Husmandshund vil komme løbende og
slikke min Haand og dele min Frokost. Trætte gamle Fodgængere
og syngende Ungdom, som kører forbi, vil nikke Goddag og Farvel.
Saadan vil Livet glide forbi mig, det smukke travle Liv, som iler
efter Sorg dér og Lykke her — jeg sidder ikke dovent og ser paa
det — jeg gør et Arbejde, som en anden maatte tage sig paa,
hvis jeg ikke vilde. Maaske en Dag, mens Solen staar højt, taber
jeg Hammeren — den eneste, der sørger, er Husmandshunden,
som trykker mine Øjne til med sin Tunge, mens den snuser efter
Frokosten.
Den lykkelige.
Hvad er det, du gør?
Den ulykkelige.
Jeg tænder et Lys. (han t«nder) Du vil vel ikke forbyde mig
at gaa Huset igennem fra Stue til Stue, blot til Goddag og Farvel?
— Følger du med?
(De gaar ud af Kammeret og gaar langsomt Trappe op og Trappe ned, fra Værels« til Vcrelse.)
Den lykkelige.
Her er Spisestuen.
Den ulykkelige.
Du behøver ikke at pege paa hendes Plads. Jeg ser hende
der. Det ene Lys jeg holder her i Haanden, blænder som mange —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
