Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
859 Spillets Formler.
grebet af »der Menschheit ganzer Jammer* eller har været baaret
op i de leende Guders Olymp. Altsaa: heller ikke Lyst og Smerte,
der staar for os som det, der trækker det dybeste Skel mellem
sort og hvidt i Sjælelivet, heller ikke det er det mest væsentlige
og centrale; der er noget dybere, til Grund liggende, som er fælles
for den store Lysts Oprømthed og den store Smertes Rystelse,
og hvori de begge .gaar op"; og der er en Trang i Sjælen til
Sindsbevægelser, som tilfredsstilles ved saadanne, naar de ikke
overskrider et vist Højdemaal, hvad enten de er smertelige eller
glædelige. Vi gør jo ogsaa ude i Livet en lignende Erfaring.
Glæden og Sorgen kan inderst inde virke forbavsende ens; ligesom
en stor pludselig Glæde kan give os et Stik i Hjertet og omvendt
en rolig, ren Sorg som bekendt kan have noget vederkvægende
ved sig, saaledes kan baade Glæden og Sorgen paa én Gang
gøre Timen til en Dag og Dagen til et Øjeblik. Begge kan
ogsaa lige vel faa vort Haar til at graane.
Hvad viser nu alt dette? Det viser, at bag alle Slags
Forklædninger, og hvor meget vi end kan bilde os noget andet
ind, er det bevægende og bærende inderst inde i alt vort
sjælelige Liv dette ene: vor Naturs Trang til at føie visse
Sindsbevægelser, nære visse Følelser, vore Evners Trang til at øve sig
og udfolde sig gennem visse Arter af Virksomhed. Indholdet af
vor Virken (Bestemmelsen af Storkenæbsfamiliens Varieteter),
Genstanden for vor Følelse (Mille), Formaalet for vor Stræben
(Partiets Sejr), det er Anvendelser, Retninger, Anledninger, vor
Naturs Trang vælger sig som Midler til at naa Tilfredsstillelse,
men ikke — som det staar for vor Bevidsthed — de bevægende
Kræfter. Selvbevidstheden giver et ufuldstændigt og fordrejet
Billede af de virkelige Regeringsforhold i vort Indre. Over en
lille Plet af Sjælens Liv ligger klar Dag, og hvad der er Centrum
i den, tror vi er hele Sjælelivets Centrum, skønt det kan ligge
langt ude i Periferien, — hvad der indenfor den er første
bevægende Kraft, det staar for os som primus motor, medens det
tit kan være et uvæsentligt Mellemled, vi ophøjer dertil,
hvorimod de egentlig bevægende Kræfter ligger langt dybere. Det er
pudsigt at overraske, hvorledes Kræfterne og Interesserne i et
Menneske kan vende sig og i et Nu slaa over fra et Virkefelt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
