Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860
Spillets Formler.
et andet vidt forskelligt; udadtil ser det nu ud, som er han
bleven et helt nyt Menneske, og det tror han ogsaa selv, men
Forandringen har netop derfor kunnet ske saa pludselig, fordi den
er rent overfladisk. I Bunden er han forbleven ganske den
samme, men det ydre Overtræk er skiftet. Mange af de gamle
latinske Kirkefædre havde før deres Omvendelse været store
romerske Jurister. Nu, efter deres Daab, følte de sig som
genfødte, den gamle Adam levede ikke længer i dem, og de foragtede
deres tomme og profane Lovtrækkervirksomhed fra før. Men naar
disse Kirkefædre paa deres Synoder stod og fægtede med
Distinktioner og Syllogismer, hver for sin Fortolkning af Kirkens Dogmer
og Skriftens Ord, saa vidste de ikke, at de blot var formummede
Advokater og Dommere, og at det var samme Evner, samme
Interesser, der boltrede sig i samme Art Virksomhed, nu blot paa
andre Omraader end før. Naar man ser ud over Historien,
slaaes man netop af, hvor hurtigt et Slægtled kan vende Kræfterne
i en stik modsat Retning af det foregaaendes, og udvendig fra
ser det saa ud, som var de to Slægter af hver sit Stof, hver sit
Naturel og aandelige Væsen. Men naar vi f. Eks. tænker paa
det politiske Slægtled, der her hjemme mod Midten af
Aarhundredet afløste det forudgaaende æstetiske, tror man saa, at
Orla Lehmann eller Monrad eller Ploug var gjorte af et andet
Stof end de ældre romantiske Digtere, og tror man ikke, at de,
hvis de havde været fødte 20 Aar tidligere og altsaa af Tidsluften
og Omgivelserne havde faaet et Tryk i en anden Retning, end
de nu flk, at de da var blevne maaske adskillig bedre Æstetikere
og Digtere, end de nu blev Politikere? Overalt, naar man ser
ud over de Opgaver, Menneskeaanden gennem Tiderne har sat
sine Kræfter ind paa, føler man let, hvordan det er Evnerne og
deres Trang til Virksomhed og ikke Emnerne, der er det
bestemmende. Man tænke f. Eks. paa Shakespeare-Forskningen —
paa al den Arbejdskraft af Flid og Samlerevne, af Sindrighed,
Skarpsindighed og Kombinationsevne, der er bleven ødslet paa at
bringe præcist paa det rene, hvad Dato han er født, hvordan
hans Navn skal staves, hans ægteskabelige Forhold og
Ejendomshandler eller — for at tage fornuftigere Ting — hans Arbejders
nøjagtige Kronologi og Kilder, hans Kundskaber som Læge, som
Jurist, som Teolog, som Botaniker o. s. v. Nu er jeg ikke saa
taabelig at bestride Interessen og Værdien af slige Undersøgelser,
men jeg vover dog lumskelig at tro, at det ikke alene, ikke i Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
