Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861 Spillets Formler.
sagen, har været det uhyre magtpaaliggende, som det var for
Menneskene at faa dette bragt for en Dag, der har sat hele den
store Sum af Aandsanstrengelse ind derpaa, men at det er
flittige Samlere, skarpsindige Kombinatorer, der har søgt en
Tumleplads for deres Evner — som de ogsaa kunde have fundet,
om en var bleven Forhørsdommer, en anden Møntsamler o. s. v. —
nu har slaaet de sig paa dette Emne, fordi det dels var meget
„en vue" og dels jo ogsaa — som Tilgift — havde en virkelig,
objektiv Interesse. Og en Hændelserne tit iboende Retfærdighed
er det nu, at Udbyttet af alle disse Anstrengelser oftest meget
mindre er blevet det, man officielt har eftertragtet — hvor magert
er f. Eks. ikke Udbyttet af, hvad vi ved om Shakespeares Liv og
Forhold? — men Udbyttet vilde, om det kunde kontrolleres, vise
sig at være selve Udviklingen og Tilfredsstillelsen af menneskelig
Skarpsindighed, Kombinationsevne, Søgerflid o. s. v. Af samme
Art er vel egentlig til syvende og sidst ogsaa Udbyttet af alle
Menneskehedens Kraftanstrengelser gennem Hisforien, og denne
maatte kunne skrives fra Vrangen, fra inden, ikke fra den engelske
Fremskridtsdoktrinæres Synspunkt, der optæller Resultaterne i
Retning af demokratiske og humane Fremskridt, men saaledes at
den menneskelige Sjæls Udfoldelse til alle Sider og Tilfredsstillelse
derved ses som Historiens virkelige Indhold. For en saadan
Betragtning vil Middelalderens Skolastik saavel som den store tyske,
spekulative Filosofi, Karl XII saavel som Trediveaarskrigen
vurderes paa en anden Maade end, naar man blot ser paa de ydre,
praktiske Virkninger. Tag f. Eks. Skolastiken. Naar Doktorerne
i Paris diskuterede om Kristi usyede Kjortel eller Englenes Køn, og
naar der, Middelalderen igennem, ødedes stabil og energisk
Tankekraft paa slige ørkesløse Emner, saa er det for det første klart,
at Udbyttet for Menneskeheden har bestaaet, ikke i Afgørelsen
af de nævnte, interessante Spørgsmaal, men i Udviklingen og
Øvelsen af Intelligensen og Tilfredsstillelsen derved; i
Virkeligheden har det ogsaa været Trangen hertil, der har skabt og
ubevidst baaret Skolastiken, og ikke, hvor meget man saa bildte
sig det ind, et uhyre Behov efter at faa Rede paa, om Adam
eller Eva havde talt først i Paradis, og hvilket deres første Ord
havde været.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
