- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
869

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

869 Spillets Formler.



over Læsersjælens Overflade, kaldes en Juvel, „et lydeløst
Mesterværk*. Nips og Snurrepiberier er Lækkerbiskener for den kræsne
Kunstkender-Portion. I Videnskaben mangler Perspektiv. Det
uvæsentlige svulmer op og skygger for det væsentlige. Midlerne fanger
hele Interessen, og man glemmer, hvad de skulde bruges til. Den
nyttige Stofsamler ser den over Hovedet, som forstaar at samle
Stoffet under fælles Synspunkter og uddrage almene Ideer af det.
Og for Aleksandriner-Videnskabeligheden bliver alt Stof lige vigtigt;
Instinktet for, hvad der er produktiv og hvad der er uproduktiv
Flidsværdi, mangler helt. Men denne Vurderingsevne er det netop,
der f. Eks. skal gøre Skel mellem Frimærkesamleren og
Storkenæbsamleren, som jeg før stillede sammen. Disses Virksomheder er
maaske sjælelig temmelig ensartede, men en Virksomhed maa ikke
ene og alene vurderes efter, hvilke Sjælskræfter der øves og
udfoldes under den, men tillige efter, hvilken Værdi Resultatet af
Virksomheden har til Fremme og Berigelse af Livet. Og heri stikker
den store Forskel i Værdien mellem at samle Frimærker og at
forrette selv et af de beskednere Arbejder i Videnskabens Tjeneste,
men det er langt fra altid, at de saakaldte Videnskabsmænd har
Instinktet for at skelne produktivt og uproduktivt Arbejde fra
hinanden.

I et Samfund maa denne Værdisans navnlig ogsaa give sig
Udtryk i en Villighed og en Trang til at anerkende og beundre
det store: den store Kraftudfoldelse, den værdifulde Gerning, den
betydelige Aand, Evnen til at se Storheden hos et Menneske eller
i en Gerning, selv paa Trods af Partihensyn og Meningsuligheder,
Kærligheden og Beundringen for den store og stærke Livsudfoldelse,
uanset om dens reale Indhold er En sympatisk eller antipatisk —
de maa findes i et Folk, for at det skal blive til noget med det.
Hvor Demokratiets medfødte mistænksomme Udjævningstrang altid
vil trykke Niveauet ned i et Samfund, der maa denne opvejes af
en uvilkaarlig Sympati hos Menigmand med. hvad der er stærkt
og stort, en Evne til at imponeres og et Behov til at bære op og
hylde, hvad der synes noget værd. Denne Evne og dette Behov
havde det gamle Athen og det gamle Rom og Renæssancetiden
i Italien, og Folk som det italienske og franske har dem i det hele
i en langt højere Grad end vi Germaner. Det bærer ikke alene
Talenterne op, men løfter hver enkelt i en Nation, naar der er en
saadan redebon Vilje til at se op til det store og give Cæsar, hvad
Cæsars er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free