Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
Spillets Formler.
— Dette er de almindelige Grundbetingelser for, at Livet
skal trives i den enkelte og i Samfundet. Nærmere bestemt kan
man kortelig samle under to Hovedpunkter, hvad det altid og for
alle maa gælde om for at gøre Livet saa indholdsrigt som muligt.
Paa den ene Side gælder det, som i enhver god
Husholdning, om at gøre Indtægtsiden saa rigelig som mulig. Der er jo
Mennesker, paa hvilke Livet glider af, som — hvad de saa end
oplever — alligevel holder sig, saa at sige, blanke for Livet. Men
et gammelt Ansigt er kun smukt, naar det har Furer og Rynker,
der kan sige til Beskueren: „Ogsaa vi har levet", — og det er jo
ikke altid blot sørgelige Skæbner, der gør et Ansigt gennempløjet.
Man maa have Mod til at give sig ind i Livsforhold og give sig
hen i dem og tage tungt paa Oplevelserne, ellers risikerer man en
Dag sulten at maatte rejse sig fra Livets Bord og opnaar ikke den
harmoniske Maade at skilles fra Livet paa, som var de gamle
Patriarkers, naar de „mætte af Dage" lukkede deres Øjne. Der
er Folk, som af religiøse Grunde ikke tør lade Livet gøre Indtryk
paa dem. En gammel asketisk Munk i sin Celle eller en
smaa-landsk „läsare" med Hovedet paa skraa gør sig det til hellig Pligt
i gabende Ligegyldighed at gaa gennem Livet saa uberørt som
muligt af Jordens Forhold, dens Glæder og Sorger; han tør ikke
hæfte sit Hjerte eller sin Interesse ved noget af Støvets Verden.
Men der er andre — og de er os interessantere her — der nok
vilde, men intet kan faa ud af Livet, fordi de ikke lever Livet paa
første Haand: Folk, der — af Arv, af Opdragelse, af Læsning —
møder med faste Formler og konventionelle Maader at se alle
Oplevelser paa, hvilke de ikke kan løsgøre sig for, og som derfor fra
unge af gaar og synes, at de kan det hele udenad: de ved, hvordan
Venskab er beskaffent, hvordan Kvindens Natur er, hvordan man
er begejstret som ung og kølnes og skuffes og ældes, og de gider
nu næppe gaa rundt og faa bekræftet, at alt forholder sig just,
som Recepten lød — ligesom Folk af i Forvejen at studere Bädecker
og Rejsebeskrivelser kan forskertse sig al Fornøjelse af at se et
Land og intet har at gøre andet end at gaa rundt med den røde
Bog og kontrollere og faa bekræftet, at alt er, som der staar skrevet.
Medens derimod den, der, som Ungersvenden i Eventyret, gaar
ud i Verden med en frisk, uberørt Nysgerrighed og vil opleve
noget, han møder ogsaa lutter ny og mærkelige Oplevelser. Der
er hele Tider i Kulturens Historie, hvor Menneskene har faaet gjort
sig Verden aldeles kedelig og uinteressant og har forskertset sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
