- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Vedel: Spillets Formler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

872

Spillets Formler.

maa mange stolte, kaade Svende — til Borgens Frue gaa paa Frieri*.
Og ikke blot skal saaledes Døren altid staa aaben og maa der
aldrig hænges „Alt udsolgt* udenfor, men man skal selv være ude
og færdes, „være oppe og søge". Der maa være en Angst i en*
for at der skal være alt for mange store Sider af Livet, som man
ikke faar Lod i; der maa være noget, der drager En hen overalt,
hvor der rinder Livskilder inde i Jorden; og det maa være som et
Væddemaal, man indgaar med sig selv, at ville tilegne sig det, der
synes at være En fjernest. Kun den, der vil forstaa selv „gennem
Lidelse" og vil tvinge sig selv til at elske, kun for ham aabner
Tilværelsen al sin Rigdom. I Forbindelse hermed er der en Dyd,
jeg i alt Fald vil kaste en vis Mistanke over, det er den rørende,
tillidsvækkende, den med Hundeøjnene, Trofastheden. Hos hvor
mange bestaar Trofastheden mod en Kvinde, mod en Sag, mod
en Interesse ikke mest i en Inerti, en Forbening eller Forpupning
i deres Aand? Thi det er jo tit saa dejligt bekvemt at være færdig,
lukke sin Dør af og være trofast. Men der er dem, hvem
Troløshed er en besværlig og evig manende Pligt mod deres egen Natur
— til at holde sig ung, forvandle sig og forny sig.

Der er ogsaa et andet, jeg vil udhæve som en Betingelse
for Sjælelivets Rigdom. Det er, at der er tilbage i En et Fond
af Ubevidsthed og en Evne til at trykke Selvbevidsthedens Øjne i.
Den Dag, den fulde Bevidstheds Klarhed ligger over Sjælelivet og
dens Øje følger alt, hvad der sker, — den Dag er Sjælens Skød
blevet goldt og kan ikke føde mere. Den, som ikke har Mod til
at give Slip og lade være at passe paa sig, han kan heller ikke
helt hengive sig til Indtrykkene, Oplevelserne, saaledes at de
„overskygger" og befrugter ham. Og den, som ikke bagest i sit Sind
har et Drømmenes og Stemningernes Bad, hvori det bevidste Liv
kan dukke tilbage, naar det er træt af at vaage og arbejde, han
vil ogsaa snart føie alle Livets Blade og Knopper visne i sig, fordi
Bevidsthedslivets Rødder ikke vandes af underjordiske Kilder. Alle
moderne Mennesker kender noget til den Vanmagt, som det føles
ikke at kunne give sig hen nogensinde „uset af sig selv" — noget
som en Art hemmelig Impotens, havde jeg nær sagt —, og ogsaa
til den ubehagelige Overnøgternhed, som det føles ikke at have
denne Underbund i sig, der er gemt for Bevidsthedens Dag, —
noget lignende, som man kan fornemme, naar man en Nat ikke
har været i Seng og er fastende op paa Formiddagen. Direkte
og umiddelbart kan der naturligvis intet gøres for at bevare eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free