Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Erna Juel-Hansen: Mand og Kone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mand og Kone.
893>
fira en Adspredelse, hun glædede sig til, blot fordi Manden den
Dag er træt, ikke gider gaa med eller lignende og vilde finde
det højst „upassende", om hun gik uden ham, selv om hun
havde Lyst.
Saa indgroet er denne helt ydre Art af Fællesskab, at
om Mand og Kone ikke ganske slavisk følger Trop med Selskabets
Fordringer i saa Henseende, hedder det sig straks, „at der er
vist noget i Vejen mellem dem — man ser dem saa sjældent
sammen."
Baade udadtil og indadtil gennemføres Enhedssystemet,
Fællesskabet, det engest mulige Samliv med næsten rigoristisk
Strenghed. I Vaner, Tilbøjeligheder, i Omgang med andre
Mennesker, i Adspredelser skal Ægtefællerne have samme Smag og
Vilje, og hvad mere er, de skal have det akkurat paa samme Tid,
i samme Time.
Med andre Ord, de skal føre den i og for sig skønne Ide:
^to Sjæle en Tanke" ud i Praksis.
Naa — i Hvedebrødsdagenes Lykkerus lader det sig vel
praktisere, men fortsat i en Uendelighed, baade til Sølv- og
Guldbrylluppet? Ja — man ser jo Resultaterne.
Min Fader plejede at fortælle en gammel Historie om et
Ægtepar, han kendte.
Deres Ægteskab talte en meget lang Række Aar, hvor de
ikke nogen Dag, næppe nogen Time var fra hinanden. Samlivet
kunde ikke være mere korrekt, og Fællesskabet var til sidst saa
vidt drevet, at den ene næppe aabnede Munden for at sige noget,
førend den anden øjeblikkelig slog Laas for enhver Ytring med et
peremptorisk: „Ti du blot stille, jeg ved, hvad du vil sige."
Med det ægteskabelige Samlivs Ensformighed hænger saa
sammen det andet Punkt i Noras Krav til Idealet: at Manden
skal dele med sin Hustru sine aandelige, saavel som sine
materielle Interesser.
Selvfølgelig kan han det i en hel Mængde Tilfælde. Men
kan han det som Regel? Altid?
Ja, jeg ved nok, at jeg hos en stor Del af mine Kønsfæller
vækker den barskeste Vrede, naar jeg besvarer Spørgsmaalet — i
alt Fald for Overklassernes Vedkommende — benægtende.
De fleste af dem har nemlig mere eller mindre en Tendens
til at overse Gennemsnittets — Herregud, jeg siger jo blot Gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
