Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordspørgsmaalet. 907
Tuberkulose, Kirtelsygdom, Mavekatarrh o. 1. samt nervøse og
hysteriske Sygdomme, vel ogsaa Sindslidelser". Om disse Udtalelser
skrev Distriktslæge Schleisner i „Berlingske Tidende" for 23. Jan.
1889, at „de fleste Læger har gjort de samme Erfaringer". Dette
„indeholder en alvorlig Paamindelse til Samtiden og fortjener den
største Paaagtelse; thi naar den nuværende Generation er saadan,
hvorledes vil saa den næste blive, der næppe en Gang vil fødes
eller opfostres under tilnærmelsesvis saa gode Kaar".
Dr. med. H. Kaarsberg giver i „Vore Børn" (1892) en meget
sigende Skildring af de daarlige Arbejderboligers uheldige
Indflydelse paa Sundhedstilstanden i de fattige Hjem i Sydsjælland.
Der er saaledes uhyggeligt mange Vidnesbyrd om, at
Landarbejdernes daarlige økonomiske Forhold forringer den almindelige
Sundhedstilstand. Den Humanitetsfølelse, som siges at være
ejendommelig for det nittende Aarhundredes sidste Halvdel, vil
naturligvis først og fremmest kræve en Forandring i disse Forhold,
men ogsaa fra et almindelig hygiejnisk, ja selv fra det økonomiske
Synspunkt vil det lønne sig at hæve Landarbejdernes Levefod.
Under normale Forhold finder Landarbejderen sig med
enestaaende Taalmod i sin elendige Tilværelse; han er maaske endog
tilbøjelig til at prale lidt, hvis han er saa heldig at faa anskaffet
en ny Frakke; men i arbejdsløse Perioder mister han ofte ethvert
Haab om at komme igennem der hjemme og sætter hele sin
Energi ind paa at komme til Byen eller til Amerika, hvor der dog
i hvert Fald er en Mulighed. Landbruget, som er Landets
Hovederhverv kan ikke føde sine Sønner. Og dog er Jordens Ydeævne
ingenlunde udtømt. Driftige Mænd, som har Kapital, kan naa
langt over et Gennemsnitsudbytte. Og naar vor Landarbejder
kommer til Amerika, hvor der hidtil har været lettere Adgang til
Jorden, kan han godt grundlægge et ordentligt Hjem. Det ligger
da nær at slutte, at hvis vi gav ham Adgang til Jorden, vilde
han ogsaa her hjemme kunne skabe sig en mere menneskelig
Tilværelse.
n. Jordbrugets Krav.
Det er imidlertid ikke bare fra Landarbejderens Synspunkt,
at en lettere Adgang til Jorden vilde give et bedre Facit. Med
selve Landbruget som Udgangspunkt kan man naa det samme
Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
