Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Jens P. Sundbo: Jordspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-908
Jordspørgsmaalet.
Under de nuværende Produktionsforhold gaar Landbruget
alt for ofte for halv Kraft. Jordens Prisfald har i mange Tilfælde
slugt Driftskapitalen, og dette er i Reglen Aarsagen til, at Jorden
ikke kan afvindes det fulde Udbytte, og at Arbejdslønnen holdes
saa langt nede. I andre Tilfælde fremkommer det samme Resultat,
fordi Driftsherren ikke er Opgaven voksen, og fordi selve
Arbejdssystemet ikke ansporer Arbejderne til at frembringe det mest
mulige. Dette gælder saaledes for adskillige af de store
Ejendoms-komplekser. Fra Demokratiets Side er det ofte blevet sagt, at
Herregaardene gav saa ringe Udbytte, fordi den store Drift ikke
kunde betale sig i Landbruget. Men det er sikkert en
Misforstaaelse. Baade Sandsynlighed og Erfaring taler for, at den store
Drift under kyndig Ledelse kan svare Regning i Landbruget
saavel som i andre Virksomheder. Det var saare faa Huse og
vistnok ingen Bøndergaarde, der gav et forholdsvis bedre Udbytte
end afdøde Etatsraad Tesdorpfs Herregaarde. Naar de store
Ejendomme giver et ringere Udbytte, maa Aarsagen snarere søges
i, at Driftsherren og Arbejderne ikke under de nuværende
Forhold egner sig for saadan Drift. Det er saare sjældent
Dygtigheden, langt oftere Arveloven eller i hvert Fald Kapitalbesiddelsen,
der afgør, hvem der skal lede Driften af de store Jordejendomme.
Ledelsen bliver da tit derefter, og navnlig beskæftiges der langt
færre Personer paa Herregaardene end paa de mindre Ejendomme.
Paa en i Horns Herred paa Sjælland beliggende Herregaard, der
har et Jordtilliggende af 900 Tdr. Land Ager og Eng, beskæftiges
om Vinteren omkring ved en Snes voksne Mennesker; sidste Sommer
var der 30—40 Mennesker i Arbejde, og dette Tal steg paa enkelte
Dage i Høsten til højst 60 Personer. Et Boissted paa Egnen kan
føde sin Mand, naar det har et Jordtilliggende af 12 Tdr. Land.
Her arbejder 2 Mennesker (Mand og Hustru) hele Aaret rundt.
Skulde der anvendes en tilsvarende Arbejdskraft paa Herregaarden,
maatte dennes Drift sysselsætte 150 Mennesker hele Aaret eller
over A Gange saa mange som nu. Og først da vilde man have
det rette Grundlag for en Sammenligning mellem den store og den
lille Drift.
Naar man ikke anvender tilstrækkelig Arbejdskraft paa de
store Ejendomme, ligger det imidlertid i, at Tilsynet bliver for
stort og for dyrt, hvor Arbejderne ikke er personlig interesserede
i Bedriften. Under det nuværende Arbejdssystem, maa det for en
almindelig Herregaardsarbejder blive Hovedsagen at naa Fyraften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
